Vi kan ikke sende de unge væk og bagefter undre os over, at de ikke flytter hjem igen

Uddannelse og landdistrikter hænger tættere sammen, end vi nogle gange taler om. Kun 21 procent søger en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Men for Viborg Kommune handler debatten ikke kun om videregående uddannelser. Den handler også om erhvervsuddannelser, lærepladser, transport, lokale virksomheder og om unge kan se en fremtid her.

Når en ung fra Hammershøj, Vorning, Ørum, Stoholm eller Bjerringbro vælger uddannelse, vælger de sjældent kun en skole eller et studie. De vælger også en retning. Hvor skal jeg hen hver morgen? Hvem kommer jeg til at kende? Hvor kan jeg få læreplads, praktik eller studiejob?

Uddannelse og landdistrikter handler også om bosætning

Det er derfor, tallene fra Landdistrikternes Fællesråd er værd at stoppe op ved. Kun 21 procent søger en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er ikke bare et tal i en rapport. Det er et signal om, hvor mange unge der kigger mod de største byer, når fremtiden skal vælges.

Tallene siger ikke alt om unges fremtid, men de viser, hvor vigtigt det er, at uddannelse, erhverv og bosætning tænkes sammen.

Og ja, mange unge skal selvfølgelig ud. Det er sundt at prøve noget andet. Man skal ikke låse unge fast i den by, de er vokset op i. Men vi er også nødt til at være ærlige. Når unge først bygger netværk, studiejob, praktikplads, venner og hverdagsliv i Aarhus, Aalborg, Odense eller København, så er det ikke sikkert, de kommer tilbage. Ikke fordi de ikke kan lide Viborg Kommune. Men fordi livet stille og roligt er kommet til at ligge et andet sted.

Det handler ikke om, at alle skal læse videre

Jeg synes, vi skal passe på med at gøre uddannelsesdebatten til et spørgsmål om, at flest muligt skal tage en videregående uddannelse. Det er ikke målet. Vi har mindst lige så meget brug for unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Vi har brug for elektrikere, tømrere, mekanikere, smede, sosu’er, industriuddannede, landbrugsuddannede og alle de andre faglærte, der får hverdagen til at fungere. Det er dem, der bygger, reparerer, plejer, producerer, servicerer og holder gang i virksomhederne.

De må aldrig blive behandlet som plan B.

For i mange tilfælde er det netop erhvervsuddannelserne, lærepladserne og de lokale virksomheder, der binder de unge stærkest til et område. Hvis en ung får en god læreplads i en lokal virksomhed, får ansvar, lærer et fag og kan se en fremtid i det, så har vi allerede gjort meget mere for bosætningen end en annoncekampagne nogensinde kan.

Transport er ikke en detalje

Når man bor i Viborg by, kan transport hurtigt blive noget, man taler om som køreplaner og ruter. Bor man i en mindre by, er det noget andet. Det handler om, om man kan komme afsted om morgenen. Om man kan komme hjem igen. Om man kan passe et fritidsjob. Om man kan tage til sport, spejder eller se venner uden at være afhængig af, at mor eller far kører.

For unge uden for Viborg by kan transport være forskellen på, om en uddannelse føles mulig eller besværlig. Derfor hænger uddannelse, transport og bosætning sammen. Det gør de i hvert fald i virkeligheden. Så bør de også gøre det politisk.

Vi skal give dem en grund til at blive eller komme tilbage

Jeg tror ikke på, at alle unge skal blive i deres lokalområde. Det ville også være forkert. Men jeg tror på, at de skal kunne se en vej tilbage. Og for nogle skal de kunne se en vej til at blive. Det kræver, at Viborg står stærkt som uddannelsesby. Men det kræver også, at erhvervslivet er tæt på. At der er lærepladser og praktikpladser. At de unge møder lokale virksomheder tidligt. At de opdager, at der faktisk findes spændende jobs her — ikke kun i de største byer.

Vi taler tit om bosætning, som om det først begynder, når folk er 30 år og leder efter hus. Men måske begynder bosætning langt tidligere. Måske begynder den, når en ung opdager, at der er nogen her, der har brug for dem.

Erhvervsuddannelserne skal med

En stærk uddannelseskommune skal også have stærke erhvervsuddannelser, lærepladser og lokale virksomheder, der tager unge ind. Erhvervsuddannelserne må aldrig blive behandlet som andenrang.

Flere veje til en fremtid i Viborg Kommune

Det handler ikke om én rigtig uddannelsesvej. Det handler om flere gode veje til en fremtid i Viborg Kommune. Vi har brug for unge, der tager en videregående uddannelse. Men vi har også brug for faglærte, lærlinge, praktikpladser og lokale job. Flere veje. Flere muligheder.