Vorning Sogn
Hverdagsliv og besættelsen
Anton Østergaard husker opvæksten omkring år 1900. Anna Marie Kalsbøll fortæller om 1938–1947, og Steffen Møller om sin barndom fra 1940’erne og frem. Her møder vi Vorning gennem deres erindringer om skole, arbejde, leg og besættelsen.
På denne side
Opvækst omkring år 1900
Anton Andersen Østergaard blev født på Christiansgaard i Vorning i 1878. Gården ligger på Vorningvej 113. I 1942 skrev han sine erindringer, da familien kunne se tilbage på 150 år som selvejere. Jesper Hoberg Østergaard bearbejdede senere erindringerne til artiklen Opvækst i Vorning omkring år 1900 i Tjele på langs 2010.
Som barn passede Anton gæs, køer og får. Et lam kunne blive hans eget, hvis han passede det, og æg kunne bruges som en lille belønning. Der var også tid til at lede efter fuglereder og lege ved bækken.
Han huskede vinterturen til skole i træsko. Sneen satte sig fast under dem, og turen kunne blive lang. Om aftenen og i fritiden fandt børnene selv på lege; klatring kunne ende med et brækket ben.
I 1905 blev han gift med Maren Espersen. De kom til Langmosegaard på Viborgvej 53, hvor de boede til 1940. Erindringen forbinder derfor barndommen i Vorning med hans senere liv i Hammershøj.
Jul, høstfest og omrejsende folk
I erindringerne i Tjele på langs 2010 fortæller Anton Østergaard også om julen: sødsuppe og steg, pebernødder og øl. Til Helligtrekonger kom det særlige lys med tre grene frem. Der var traditioner, som børn kunne kende året på.
Høstfesten i Vorning kunne vare to dage. Hans Christian Andersen spillede horn og violin, og der blev også holdt skovfester i Tindbæk Hestehave, ved Rævebakken og i Hvidding Krat.
Omrejsende kunne få nattely i kostalden. Folk holdt øje med åben ild og gav dem tændstikker, så de ikke skulle tænde på anden vis. Anton husker også Cirkus Althonborgs sidste besøg i 1891. Det var oplevelser, der blev ved med at stå klart mange år senere.
Brandsprøjtehuset på skolens legeplads
Sprøjtehuset på skolens legeplads dukker også op i Anton Østergaards erindringer i Tjele på langs 2010. Han fortæller om en fangeleg, der endte med en skade på næsen. Vorning fik senere også den nye Tjele Kommunes brandstation. Læs om sprøjtehuset, brandfogederne og brandstationen.
Anna Maries Vorning under besættelsen
Anna Marie Kalsbøll beskriver årene 1938–1947 i Flabbeliv i Vorning. Michael og Emma Flarup havde frisør- og barbersalon, og Michael spillede til fester. Da benzinen blev rationeret, stod bilen stille, og et klaver kunne komme afsted på hestevogn.
Den 4. maj 1945 hørte mændene i salonen befrielsesbudskabet fra radioen. Michael hentede sin trompet, og Sigurd Axelsen kom med fanen fra forsamlingshuset. Folk sluttede sig til og gik gennem byen.
I 1947 flyttede familien til Hornbæk ved Randers. Anna Maries erindring kan læses i sin helhed hos Tjelearkivet.
Steffens barndom i Vorning
Steffen Møller fortæller om sin barndom i En mønsterbryder fra Vorning i Tjele på langs 2020. Han blev født i 1943 og voksede op på en gård på Bavnehøjvej. Han begyndte i skolen i 1950 hos frøken Christa Sørensen. Der var ikke meget færdigt legetøj, så børnene fandt selv på. Da byen blev kloakeret, gravede drengene deres egne brønde og lavede hejseværk med spande.
De lavede også en cykelbane og satte gamle cykler i stand til løbene. Drengeklubben kaldte de Vorning Cykelklub. Til de store løb blev ryttere fra Hammershøj inviteret med. Det var børnenes egen klub og en af de måder, de fandt sammen på.
Der kom en danselærer fra Randers på cykel med sin violin. Børnene lærte blandt andet polka, vals og den toppede høne og holdt børnebal i forsamlingshuset. Senere fortsatte nogle på danseskole i Hammershøj.
Engelsktimer hos Villesens
Steffen fik private engelsktimer hos Alhed Villesen. Hun og hendes mand havde været missionærer i Sudan, og deres hjem rummede ting fra årene i Afrika. Undervisningen begyndte med bøger fra missionsskolen, så Steffen lærte ord for dyr, før hans far skaffede en lærebog beregnet for danske børn.
Sproget fik han senere brug for, da fodboldspillere fra Feyenoord blev indkvarteret i Vorning. Læs om besøget fra Holland.
Sygekassen og hjælpen mellem folk
Vejviseren fra 1904–1906 nævner Vorning Pastorats Sygekasse med Esper Espersen som formand. Senere havde Vorning, Kvorning og Hammershøj en fælles sygekasse. Lokalarkivet har en medlemsfortegnelse fra 1959–1968.
Under besættelsen skulle familierne også holde styr på rationeringskortene. Kommunens protokol om udleveringen fra 1940–1943 er bevaret på lokalarkivet.
Har du en historie fra Hvidding eller Vorning?
Jeg vil gerne have flere erindringer fra disse år, også fra Hvidding. Måske findes der et brev, en dagbog, rationeringsmærker eller et billede fra befrielsen i en familie. Fortæl også gerne om de almindelige dage, som ingen tænkte på at skrive ned.
Samlet af Morten Christensen. Har du en historie, et billede eller en rettelse? Skriv gerne til mig.