Skolerne i Vorning og Hvidding

Da bymændene byggede skoler

Da biskop Søren Lintrup besøgte Vorning Kirke den 4. august 1723, fandt han ungdommen mådeligt undervist. Der var ingen egentlig skolemester, og degnen Anders Resen sørgede ikke selv for undervisningen. Bønderne i Vorning og Hvidding havde allerede besluttet at holde egne skolemestre. I Vorning havde bymændene udvalgt en byggeplads og samlet penge ind.

Den 2. februar 1724 blev fundatsen for Vorning Skole underskrevet, skrevet af sognepræsten Peder Jørgen Marquard. Vorning og Holme bymænd havde opført et lille skolehus på byens fællesjord. Samme år byggede Hvidding-bymændene deres egen skole på grandejord. Vorning fik Niels Sørensen som første skoleholder, Hvidding fik Anders Nielsen.

Skole om vinteren

Begge skoler var vinterskoler. Der blev undervist fra omkring mortensdag til påske, og begrundelsen stod skrevet lige ud: børnene gik i skole, så længe de kunne undværes fra ploven. Om sommeren måtte skoleholderen finde andet arbejde og anden indtægt.

Børnene skulle lære at læse trykt skrift og håndskrift, skrive og regne. Katekismus, salmer og bønner fyldte meget. Bønderne betalte læreren, også dem uden børn i skolen. Fattige og forældreløse børn skulle hjælpes med indsamlinger eller fattigmidler. Vorning-fundatsen krævede mindst tre-fire vintres skolegang for hvert barn.

Vorning Skole

Med skoleforordningen af 23. januar 1739 – den første egentlige landskolelov – blev skolen i Vorning knyttet tættere til degneboligen. Der skulle bygges tre fag til, og degnen skulle derefter holde skole. Bymændene fra Vorning, Holme og Vorning Mølle stod for kørsel af materialer fra Hobro eller Randers, skorsten, kakkelovn, lerklining og vedligeholdelse. Læreren fik en blandet løn i penge, rug og byg, græsning til en ko og nogle får, foder og tørv.

Efter skoleloven i 1814 fik sognet en skolekommission med præsten som formand. Ved det første møde den 16. september 1815 blev skolestuen beskrevet som kun to fag stor, lavloftet og fugtig. Gulvet lå lavere end jorden udenfor. Præsten ville bygge nyt, mens skolepatronen og skoleforstanderen af sparehensyn ville nøjes med en udvidelse.

Der kom en ny skole i 1854, bygget vest for den gamle. I 1910 blev der opført nye skolestuer, og den gamle skolestue blev lavet om til bolig for lærerinden. Det passer med, at listen over lærerinder i Vorning begynder netop i 1910.

Vorning Skole var langt mere end undervisning. Lærer Jens Skriver, der var lærer fra 1877 til 1923, oprettede i 1884 Vorning og Omegns Sparekasse og bestyrede den til sin død i 1927. Kontoret lå indtil 1923 i lærerboligen. Efter ham blev lærer Anders Carl Fiil daglig leder af sparekassen. På skolen lå desuden sognebiblioteket, oprettet i 1929 – Trap Danmark angiver omkring 1.800 bind sidst i 1950'erne. Skolen var altså på én gang undervisningssted, lærerbolig, sparekassekontor og bibliotek.

Anna Marie Kalsbøll huskede lærer Fiil som førstelærer og frk. Sørensen som forskolelærer. Hun fortæller om det lille bibliotek på skolen og den sorte skolemappe, som skomager Svend Leth syede til hende. Familien og skolegangen er beskrevet videre på siden om hverdagsliv og besættelsen.

Hvidding Skole

Hvidding havde brug for sin egen skole, fordi vejen til Vorning var lang og besværlig for børnene.

Skolen fra 1724 lå på landsbyens fælles jord, kaldet grandejord. Anders Nielsen var første skoleholder. Han fik hus og jord i fæste uden afgift, 12 skæpper rug om året og mulighed for at opdyrke hede og passe en kålhave. Til gengæld skulle han undervise fra mortensaften til påske. En indberetning fra 1773 nævner grev Scheel som fundator for ordningen.

Lærerlønnen var lille. Da præsten i 1771 beskrev forholdene, tjente skoleholderen Knud Pedersen 12 skæpper rug og fire rigsdaler plus lidt højtidsoffer. Det var så beskedent, at hans hustru og datter måtte bidrage til husholdningen som væversker.

Den første skolebygning blev revet ned i 1855 og afløst af en ny. I 1928 kom en ny skole med lærerbolig på to parceller, som Søren Byrialsen og Ingvard Sørensen solgte til kommunen. Jorden var på 4.230 m² og kostede 1.533 kroner og 72 øre. I 1940 gik der 32 børn på skolen. Ved nedlæggelsen i 1963 var der 14 elever fordelt på tre årgange.

Lærerne var en del af byen

Læreren kunne også være degn, kirkesanger, landbruger, sparekassebestyrer og bibliotekar. Jens Skriver var lærer i Vorning fra 1877 til 1923 og en af initiativtagerne til sparekassen. Han samlede også jord omkring skolelodden. Anders Carl Fiil overtog som lærer i 1923 og skrev senere bogen Vorning Sogn, der udkom i 1971.

Hviddings sidste lærer var Birge Verner Heine Pedersen, som tiltrådte i 1955.

Lærerinder i Vorning: Marie Christensen (1910–1930), Krista Andersen, f. Sørensen (1931–1969) – i erindringen kaldet "frk. Sørensen" – og Britha Petersen (1964–1970).

To klassetrin her og to dér

Anders Fogh Rasmussen begyndte i Hvidding Skole i 1960. Lærer Pedersen underviste i Vorning om formiddagen og Hvidding om eftermiddagen. Da Hvidding Skole lukkede i 1963, fortsatte børnene i et fælles skoleforløb: 4. og 5. klasse i Kvorning, 6. og 7. i Vorning.

I 1967 fortsatte Anders på realskolen i Hammershøj. Hans fortælling viser overgangen fra de små skoler, før undervisningen blev samlet på Centralskolen i 1970.

Da undervisningen flyttede til Hammershøj

Hvidding Skole blev nedlagt i 1963. Vorning fortsatte frem mod centraliseringen omkring 1970, hvor skolevæsenet i den tidligere Vorning-Kvorning-Hammershøj sognekommune blev samlet på Hammershøj Centralskole. Fiils lærerliste for Vorning slutter i 1970. Hammershøjs gamle skole blev fortsat brugt til de yngste elever samt sløjd og husgerning, indtil de sidste folkeskoleelever forlod den i februar 1984.

En skole gav også plads til lærerfamilier, bibliotek og andre fælles funktioner. Når undervisningen flyttede, ændrede det derfor hverdagen i landsbyen på flere måder.

Har du gået i skole her?

Jeg vil gerne høre om skoledagen i Vorning eller Hvidding. Et klassebillede, en skolemappe, en karakterbog eller et navn på en lærer kan give os mere at fortælle.

Send en skolehistorie eller et billede