Hammershøj Sogn

Butikker, håndværk og arbejdspladser i Hammershøj

Hammershøj havde mange slags arbejde samlet på et forholdsvis lille område. Nogle virksomheder betjente naboerne, andre havde kunder langt uden for sognet.

Hammershøj Mejeri på Viborgvej 14 i 1947.
Hammershøj Mejeri på Viborgvej 14 i 1947.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen
På denne side

De større historier

Brugsen i Hammershøj

Brugsen er et af de steder, mange har haft et forhold til gennem hele livet. Historien handler om indkøb og uddelere, men også om frivilligt arbejde og de store forandringer i bymidten.

Hammershøj Kro

Kroen var et sted for rejsende og et samlingssted for byen. Her blev der handlet, holdt møder, festet og senere vist film. De to brande i 1975 og 1996 ændrede stedet grundigt.

Hammershøj Apotek

I mere end tyve år søgte folk i Hammershøj om at få et apotek. Bevillingen kom i 1907, og døren blev åbnet i januar 1908. Bag disken var der både laboratorium, nattevagt og et hjem for apotekerens familie.

Hammershøj Mejeri

Mejeriet var en arbejdsplads i byen og en del af hverdagen på gårdene. Mælken skulle frem hver dag, og mejeriets historie kan følges både i regnskaber, billeder og erindringer.

Hammershøj Teglværk

Teglværket gav arbejde til mange i området. Historien om de første år viser, hvor meget arbejde der lå bag de mursten, der endte i husene.

Smedene på Stadionvej 2

På Stadionvej 2 har der været smedje siden slutningen af 1700-tallet. Trankjær-familien overtog den i 1942 og flyttede senere virksomheden til Tindbækvej. Kristen Trankjær fortæller om både hestesko, landbrugsmaskiner og arbejdet ude hos kunderne.

Banken i Hammershøj

På hjørnet af Vorningvej voksede en lokal bank til en stor arbejdsplads. Historien begynder med Andelskassen og følger nye bygninger, flere ansatte og et usædvanligt banknavn.

Slottet og Lottruphus

Huset på Viborgvej 25 har længe været kendt som Slottet. Det begyndte som Jens Ring Cleemanns sommerbolig og fik siden nyt liv som hjem, antikhandel og have.

Ugeavisen og Hagsholm Tryk

En lokal avis fortæller om meget mere end de store begivenheder. Her finder man også foreningernes møder, butikkernes annoncer og de små beskeder, som folk havde brug for i hverdagen.

Hammershøj Autoophug ved Nørbækvej

Fra vejen mellem Hammershøj og Hvidding kan man følge en virksomhed, der har været i samme familie i fire generationer. Luftfotos viser pladsen i både 1947 og 1975.

Byens fagfolk omkring 1909

Hammershøj havde både købmænd og mange håndværk. Christian Handberg var købmand og urmager; Anders Jensen passede telefonstationen. Maleren hed Jens E. Jensen, mureren Peder Akselsen og smeden Jens Sørensen. Just A. Bundgaard og Andreas Mortensen var snedkere, mens Niels Andersen og F. K. Funder var slagtere.

Højvang – blomster og jordbær

Jens Eriksen etablerede sig som gartner i Hammershøj i 1928. Han havde lært faget i blandt andet Ålum og ved Frijsenborg og gået på Vilvorde Havebrugshøjskole.

I fagbogen De danske gartneri- og blomstererhverv fra 1966 står Højvang med azalea, begonia, krysantemum og alpevioler under glas og jordbær på friland. Sønnen Poul Erik havde også uddannet sig til gartner. Han blev selv gartneriejer i 1962 og dyrkede blandt andet tomater.

Håndværkere i 1930’erne og 1940’erne

Knud Enggaard husker Otto Højsgaard som beslagsmed og Anders Jensen som både karetmager og bødker. Jens Nedergaard reparerede seletøj og polstrede møbler. Just Bundgaards snedkeri lavede møbler og kister, mens Niels Frederiksen forsålede sko og reparerede fodboldstøvler.

Henry Laursen var tømrermester, og Agner Winther var blikkenslager og tagdækker. Magnus Thougaard arbejdede med biler, cykler og finere mekanik. Det var fag, der kunne løse en stor del af hverdagens opgaver i byen og på gårdene.

Gartnerier, slagtere, skrædder, barber og manufakturhandel hørte også til byen. Der var mange forskellige ærinder at klare på en tur gennem Hammershøj.

Henry Marius Laursen var kommet til Hammershøj i maj 1932, da han overtog tømrermester Cords forretning. Han var udlært i Ørsted og havde taget svendeprøve i Hadsten. Et lille håndværkssted kunne dermed føre forbindelser til flere byer med sig.

Et autoværksted i 1975

Bilerne gav også arbejde i byen. Ved dette luftfoto fra 1975 har Det Kgl. Bibliotek noteret autoværksted og navnet M. Thougaard. Billedet viser værkstedet og den tætte bebyggelse omkring landevejen.

Autoværkstedet i Hammershøj i 1975. Luftfotosamlingen knytter navnet M. Thougaard til billedet.
Autoværkstedet i Hammershøj i 1975. Luftfotosamlingen knytter navnet M. Thougaard til billedet.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen

Krogsgård og betonfabrikken

På Krogsgård udviklede der sig en virksomhed med cementvarer. Peder Andersen overtog gården i 1902, og sønnen Alfred fulgte efter i 1938. Fremstilling af byggematerialer blev efterhånden en væsentlig del af stedet. En artikel fra Randers Dagblad i januar 1954 beskriver den unge virksomhed.

På luftfotoet fra 1973 fylder produktionen en stor hal, og pladsen omkring den er fuld af betonrør og andre støbte varer. Lastbilerne foran hallen fortæller også om arbejdet med at få varerne videre. Det Kgl. Bibliotek har registreret virksomheden som Hammershøj Betonvarer.

Hammershøj Cementstøberi i 1973. På pladsen omkring fabrikshallen ligger betonrør og andre støbte varer klar.
Hammershøj Cementstøberi i 1973. På pladsen omkring fabrikshallen ligger betonrør og andre støbte varer klar.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen

Butikker, Jette huskede fra sin barndom

Jette Skive voksede op på mejeriet i 1950’erne og 1960’erne. Hendes tur ned ad hovedgaden går forbi blandt andre skrædder Herluf Nielsen, bødker Hartmann, købmand Friis og Magnus Thougaards værksted. Hun husker også en isbod, frisører og urmager.

I velkomstbogen til Tjele Kommune fra 1972 møder man en annonce for elinstallatør Hesselberg. Hos Åse kunne man købe parfume og bijouteri og leje en dåbskjole. Det er små butikker, som også fortjener deres plads i byens historie.

Jørgen Christensen på Jernbanegade 26

På facaden af forretningen på Jernbanegade 26 står navnet Jørgen Christensen. Det passer med Det Kgl. Biblioteks registrering af luftfotoet fra 1975, hvor både hans navn og adressen er anført.

Butikken lå ud til Jernbanegade med boligen i samme hus. Billedet giver også et indtryk af kvarteret omkring den: vejkrydset, haverne og den nyere bebyggelse bagved. Handelen var altså ikke kun samlet langs hovedvejen.

Jørgen Christensens forretning på Jernbanegade 26 i Hammershøj i 1975. Navnet står på facaden og er også registreret ved luftfotoet.
Jørgen Christensens forretning på Jernbanegade 26 i Hammershøj i 1975. Navnet står på facaden og er også registreret ved luftfotoet.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen

Drivhusene ved Hviddingvej 6

Gartneriet på Hviddingvej 6 i 1975.
Gartneriet på Hviddingvej 6 i 1975.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen

De store drivhuse ses tydeligt på billedet fra 1975. Rundt om gartneriet ligger haver, marker og huse; mod landevejen er nye boliger kommet til. Luftfotoet er registreret på Hviddingvej 6.

Bundgård Møbler på Gartnerbakken

Jørgen Bundgård grundlagde Bundgård Møbler i 1982. Her blev der fremstillet polstrede stole og sofaer til salg gennem møbelforhandlere. I Kraks Vejviser fra 1999 står fabrikken på Gartnerbakken 7.

Det er en anden møbelhistorie end møbel- og tæppehuset i Kvorning. Den ene virksomhed fremstillede møbler, mens den anden havde værksted og butik.

Butikker i erindringer og annoncer

Knud Enggaards og Ib Trankjærs erindringer følger byen gennem deres barndom og ungdom. De gamle annoncer i Trojka Nyt supplerer fortællingerne med navne og adresser på bestemte tidspunkter. Se de fundne numre af Trojka Nyt.

Læs videre og kilder

Læs videre

Samlet af Morten Christensen. Har du en historie, et billede eller en rettelse? Skriv gerne til mig.