Hammershøj Sogn

Skolerne i Hammershøj

Skolehistorien går fra den lille skole og få lærere til Centralskolen og en efterskole med elever udefra. Her kan man følge bygningerne og de mennesker, der gav dem indhold.

De gamle skolebygninger i Hammershøj i 1959, før Centralskolen blev bygget.
De gamle skolebygninger i Hammershøj i 1959, før Centralskolen blev bygget.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen
På denne side

Læreren fra Hvidding

Verner Michelsen Hvidding kom til Hammershøj som lærer og kirkesanger i 1814. Han var bondesøn fra Hvidding og uddannet på Borris Præstegårdsseminarium. Han virkede i Hammershøj til 1856.

Stadionvej 4 og den nye skole i 1911

Skolen fra 1854 ligger på Stadionvej 4. Den blev afløst af en ny skole i 1911. Her var der også boliger til førstelæreren og forskolelærerinden. Kirsten Frederiksen blev ansat 1. december 1911 og blev i mange år en kendt skikkelse i byen.

Præliminærkursus og flere muligheder

I 1946 begyndte et præliminærkursus, hvor også unge fra de omkringliggende sogne kunne deltage. De første hold blev undervist i lejede lokaler i forsamlingshuset. Senere kom realklasserne. Erik Bottkes erindring beskriver den sidste 1. klasse og de uddannelsesmuligheder, der var knyttet til skolen.

Centralskolen fra 1970

Den nye Centralskole åbnede i 1970. Richard Ammitzbøll fortæller i Tjele på langs 2022, at navnet også havde betydning: Skolen skulle være fælles for de gamle landsbyer. Det kunne være svært at afgive sin egen skole, og i Vorning og Kvorning var man ikke uden videre begejstret for, at undervisningen blev samlet ved Hammershøj.

Skolen var for lille fra begyndelsen. De yngste klasser blev i den gamle skole, og sløjd, husgerning og gymnastik måtte også foregå i de ældre lokaler. I 1971 lukkede skolen i Nørre Vinge, og omkring 35 elever kom til Hammershøj.

Børnehaveklassen begyndte i 1972. Nye rum blev efterhånden taget i brug, men først med fire klasselokaler og et fællesrum i februar 1984 kunne de sidste folkeskoleelever flytte fra de gamle bygninger. Året efter kom SFO til.

Da lommeregneren kom på dagsordenen

I begyndelsen af 1970’erne havde skolen blandt andet overheadprojektorer, båndoptagere og filmfremvisere. Lærerne kunne fremstille opgaver på duplikator. En kopimaskine var endnu en kostbar hjælp, og den første fungerede ifølge Ammitzbøll langt fra tilfredsstillende.

I 1976 diskuterede man, om eleverne skulle bruge lommeregnere. Det var ikke et spørgsmål, der blev afgjort fra den ene dag til den anden; både skolens egne udvalg og ministeriets holdning kom ind i overvejelserne.

Senere blev det computere og netværk, der skulle findes penge til. Da Ammitzbøll sluttede på skolen i 2007, var der trukket netkabler til lokalerne. Kort efter gik udviklingen videre mod trådløs forbindelse. Hans erindring viser, hvor meget af en skoles historie der også ligger i de hjælpemidler, eleverne havde på bordet.

Fem skoler i samme logo

I en periode viste skolens logo fem børn med ét fælles hoved. De fem børn stod for de fem skoler, der var blevet samlet. Ammitzbøll læser også billedet som en opfordring til at lægge hovederne i blød sammen.

Omkring kommunalreformen i 2007 blev både navn og logo ændret. Centralskolen blev til Hammershøj Skole, og det nye mærke lagde vægt på læring, bevægelse og leg. Navnene fortæller dermed lidt om, hvordan man har set skolens opgave gennem tiden.

Skole og børnehus ved siden af hinanden

I 2016 blev Hammershøj Børnehus samlet ved skolen. Lærkereden, Brevduen og naturbørnehaven i Kæpsmarken flyttede sammen i nye rammer. Skolens bygninger blev samtidig indrettet på ny, blandt andet med plads til de ældste elever i C-fløjen.

Elevtallet har svinget meget. Ammitzbøll opgør 425 elever i 1974, 213 i 1990 og omkring 250 i 2022. Tallene hører til hvert sit år og viser, hvorfor behovet for plads ikke har været det samme hele vejen igennem.

Hans artikel fra 2022 beskriver også Hammershøj Netværket, hvor lokale virksomheder samarbejdede med skolen om blandt andet besøg, praktik og studieture. Forbindelsen mellem skole og by fortsatte altså i nye former.

Tjele Efterskole

Skolekredsen bag en skakefterskole blev stiftet i 1983. De gamle skolebygninger blev ombygget, og de første elever kom i august 1985. Den officielle indvielse var 25. august 1985. Elisabeth Frausing og Hans Engberg fortæller om forberedelserne, økonomien og de første elever.

Efterskolen i dag

Tjele Efterskole er fortsat en del af Hammershøjs skoleliv. Skolens egen hjemmeside fortæller om undervisning, linjefag og hverdagen for eleverne.

Skolen lægger også lokaler til aktiviteter for andre unge. I april 2025 annoncerede Dansk Skak Union en skaklejr på Tjele Efterskole fra 3. til 9. august samme år. Lejren viser, hvordan stedet også bliver brugt, når en fælles fritidsinteresse bringer børn og unge sammen.

Kilder til afsnittet

Tjele Efterskole · Dansk Skak Union: Skaklejr på Tjele Efterskole, 22. april 2025.

Læs videre og kilder

Læs videre

Samlet af Morten Christensen. Har du en historie, et billede eller en rettelse? Skriv gerne til mig.