Gårde og familier i Hammershøj Sogn

På gårdspladsen i 1920

Billedet øverst er taget af Halvor Zangenberg i 1920. På Nationalmuseets arkivkort står M. Johnsens gård i Hammershøj, Sønderlyng Herred, matrikel nr. 2. Vi ser østlængen fra gårdspladsen, med bindingsværk, stråtag og pumpen foran.

Det er et andet blik på en gård end luftfotoenes. Her står fotografen mellem bygningerne, tæt på det sted, hvor folk og dyr havde deres daglige gang.

Langdamgård og stiftelsen

Thomas Jensen havde tjent som karl på gårde i Hammershøj, før han i 1906 blev gift med Maren Andersen på Langdamgård. Hun havde sammen med sin mor været med til at drive gården. En lang dam mellem gården og landevejen gav stedet navn.

Da jernbanen og stationen kom til, blev gårdens forbindelse til markerne mod nord skåret over. Thomas solgte en del af jorden i 1926. På den kom senere en ny gård, som Peder Høeg overtog i 1929. Sønnen Marius Høegs jord blev med tiden til Høegsvej-kvarteret.

Efter Marens død omdannede Thomas gården. Udlængerne blev for størstedelens vedkommende fjernet, og stuehuset blev indrettet med små friboliger. Stiftelsen blev oprettet i 1933. Boligerne var beregnet for ældre, ubemidlede mennesker med tilknytning til sognet.

En have, hele byen kunne bruge

Thomas indrettede også gårdens toft som et anlæg med græsplæner, blomsterbede, buske og gangstier. Her kunne folk gå en tur og sidde på en bænk. Han havde lagt mærke til, at mange ellers gik frem og tilbage langs hovedgaden for at få lidt frisk luft.

Der blev lavet regler for havens pasning, og en fond skulle sikre både stiftelsen og anlægget efter hans død. Mindestenen for Maren og Thomas fortæller om en gård, der kom til at give byen både boliger og et sted at mødes.

Stiftelsens boliger fulgte dog ikke med den almindelige forbedring af boligstandarden. I 1970 fik de dårlige forhold omtale i aviserne, og den nye Tjele Kommune måtte tage stilling til beboernes fremtid. Riisager følger både Thomas’ oprindelige tanke og det senere forløb.

Fra friboliger til pensionistboliger

Kommunen overtog stiftelsen i 1962. En plan om et alderdomshjem blev ikke til noget, og de små boliger blev efterhånden utidssvarende. Under frosten i 1970 måtte beboerne hente vand hos naboerne.

Løsningen blev at rive den gamle bygning ned og bygge nyt. Otte pensionistboliger nærmest landevejen stod klar til indflytning i sommeren 1973. Senere kom fire punkthuse på Thomas Jensens Vej i den resterende del af anlægget.

Dermed forsvandt også haven, som Thomas Jensen havde anlagt til byen. Mindestenen for ham og Maren blev flyttet ned til Randersvej foran de nye boliger. Knud Erik Riisager fortæller om forløbet i Tjele på langs 2018, s. 85–87.

Højgård – Randersvej 53

Knud Enggaards familie flyttede til Højgård i august 1934. Gårdens stuehus var opført i 1918. Hans erindring følger livet her og byen omkring gården frem til 1947. Familien solgte gården i 1955.

Anneksgården

Anneksgården skaffede indtægter til præsten i Vorning. I Hammershøj lå dens bygninger på den plads, som senere blev en del af området ved bymidten. Gården hørte i en lang periode under Fussingø.

Familien Høeg var knyttet til gården fra 1745 til 1913. Fæstet kunne fortsætte med en enke efter mandens død. På den måde blev landbruget også en del af familiens forsørgelse gennem flere generationer.

Peder Andersen og Jensine købte gården for 14.000 kroner efter aftalen fra december 1881 og skødet i april 1882. Købsaftale og skøde er altså to trin i samme handel.

Anton Jacobsen overtog i 1923, og gården gik videre til Anders Jacobsen i 1957. Efter senere ejerskifter købte kommunen den i 2006, og bygningerne blev revet ned. Riisagers gennemgang gør det muligt at følge den lange gårdhistorie bag et sted, der siden fik en helt anden anvendelse.

Krogsgård

Krogsgård blev senere forbundet med cementvareproduktion. Landbrug og virksomhed overlappede på stedet. Betonfabrikkens historie er med på erhvervssiden.