Slottet og Lottruphus

Et sommerhus, der lignede et slot

Jens Ring Cleemann lod huset opføre i 1939–1940. Forbilledet var komponisten Emil Reesens hus på Damgårdsvej 19 i Klampenborg. Cleemann lånte tegningerne og fik bygget et tilsvarende hus i Hammershøj.

Jens Peder Nørgaard Pedersen fortæller i Tjele på langs 2014, at folk fulgte byggeriet og syntes, det lignede et helt slot. Navnet blev hængende. På gavlen kom en mindeplade for Lottrup-Cleemann-familien, der havde haft tilknytning til stedet gennem mere end hundrede år.

Cleemann brugte huset som sommerbolig. Når sæsonen var forbi, kom smed Trankjær og lukkede for vandet. Under krigen boede Cleemanns søster og svoger i huset. Familien ønskede ikke at lade det stå tomt.

Tre års arbejde blev til et hjem

Da Jens Peder Nørgaard Pedersen først henvendte sig om huset, stod der syv andre interesserede foran ham. Alligevel fik han og Ole Andersen lov at se det. De andre havde ikke haft mod på arbejdet med de mange rum.

De købte huset i 1984 og overtog det den 1. februar 1985. Planen var at bruge tre år på istandsættelsen og derefter sælge med fortjeneste. Men da arbejdet var gjort, ville de også gerne selv nyde resultatet. Det blev deres hjem.

Ole havde indtil da kun arbejdet med planter i altankasser. Nu stod de med en stor have, gamle træer og nye bede. Jens Peder beskriver både arbejdet og overraskelsen, da forårsblomsterne væltede op af jorden den første sæson.

Lottrupgård og tingene, der blev bevaret

Lottrupgårds stuehus var opført i 1843. Gårdens bygninger blev revet ned i 2006, men genstande fra stedet fik en ny plads ved Slottet. Blandt dem er et stort stentrug, som havde været brugt til vanding af kreaturer.

En karet fra 1854 havde også forbindelse til gården og familien Cleemann. Sådanne ting fortæller en anden del af historien end skøder og ejerlister: de viser, hvad der faktisk blev brugt i arbejdet og hverdagen.

Have, kunst og antikviteter

Huset var tømt, da de overtog det. Antikhandlen begyndte derfor ikke med en arvet samling. Jens Peder købte i stedet et gammelt indbo fra en kælder på den anden side af vejen og satte tingene til salg.

Først kom der næsten ingen kunder. Da varerne blev flyttet ud i den gamle hestestald ved vejen, gik det bedre. Det var lettere at kigge ind dér end at gå ned i husets kælder. Efterhånden voksede forretningen, og i 2004 blev antikhandlen hans fuldtidsarbejde efter årene på Forskningscenter Foulum.

Haven blev åbnet for besøgende, og der kom pavilloner og plads til at sidde. Jens Peders beretning fra 2014 beskriver et sted, hvor hus, have og handel var blevet én hverdag. Se luftfotoet fra Viborgvej 25.

Familien bag sommerboligen

Forfatteren Merete Mazzarella har skrevet om sin faster Hanne og Cleemann-familien. Hendes erindring blev genoptrykt i Tjele på langs i 2014. Den giver et indblik i familiens omgangsformer og i et hjem, som børn kunne opleve som både spændende og strengt.

Læs flere erindringer fra Hammershøj.