Hammershøj Teglværk

Fra byggeri til produktion

Mønsted Teglværk brændte i 1952. Preben Piper valgte at bygge et nyt værk syd for Hammershøj, hvor der var store forekomster af rødler. Byggeriet begyndte i slutningen af 1952, anlægget voksede frem i 1953, og produktionen kom i gang i 1954.

Kresten Ejlskov Hansen fortæller, at en ringovn fra Mønsted blev skilt ad og genopført sten for sten. De opvarmede tørrekamre gjorde det muligt at fremstille sten gennem hele året.

De første ansatte

I 1954 var der 19 ansatte. De fleste kom fra Hammershøj og omegnen, mens nogle kom fra Mønsted. Arbejdet omkring ovnen var varmt og fysisk krævende, og meget blev udført med håndkraft.

Fra ringovn til tunnelovn

Den første ringovn krævede meget manuelt arbejde. I 1962 kom en oliefyret tunnelovn til, så stenene kunne bevæge sig gennem brændingen. Et stort anlæg til blanding og lagring af ler blev udvidet i 1968.

Alf Ejlskov Hansen kom til i 1966. Hans hustru Grethe arbejdede på kontoret, og i 1972 kom nye kontorlokaler til. Teglværkets vækst satte sit præg på både maskiner, bygninger og familiers arbejdsliv.

Leret fra Årup og flere værker

Piper-familien overtog Årup Teglværk i 1970 efter længere forhandlinger. Det gamle værk havde forbindelse til Årupgård og leret i engene. Det er endnu en historie, som binder Hammershøj og Kvorning Sogn sammen.

Et nyt værk blev indviet den 25. september 1975. Det brugte gas og havde en 134 meter lang tunnelovn. I 1978 stod endnu et værk færdigt, og det ældre anlæg lukkede i 1982.

Mursten ud over sognegrænsen

Kresten Ejlskov Hansen overtog ledelsen i 1992. Produktionen blev udviklet med nye anlæg og stentyper. Unika-serien kom til i 2000.

Teglværket leverede omkring en million sten til Den norske Bank i Oslo i 2012. Kresten følger i sin beretning fra 2016 arbejdet med forskellige farver, formater og overflader. Mursten fra Hammershøj kom til at indgå i bygninger langt fra den egn, hvor leret blev gravet.

Et hus som fire store mursten

I 2018 fik teglværket en ny administrationsbygning. Den er formet som fire store mursten med forskellig facadetegl. Ved lokalhistorisk forenings besøg året efter blev den brugt til at vise og fortælle om værkets produkter.

Teglværket i dag

Hammershøj Teglværk er fortsat i drift som en del af Randers Tegl. Ifølge Randers Tegl har værkets tre produktionslinjer tilsammen kapacitet til at fremstille 70 millioner mursten om året.

På Tindbækvej 16 er der også en udstilling med over 70 murstenstyper. Her kan man se, hvor meget stenens farve, fugerne og måden at lægge stenene på betyder for en mur. Randers Tegl beder besøgende kontakte virksomheden på forhånd, da udstillingen også bruges til arrangementer.