Nye love bør også virke uden for de store byer

En beslutning kan se ganske fornuftig ud på et kontor i København. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den fungerer lige godt i hele landet.

Afstande er forskellige. Den kollektive trafik er forskellig. Adgangen til service er forskellig. Og i mange mindre lokalsamfund spiller frivillige, foreninger og lokale virksomheder en langt større rolle i hverdagen, end de gør i de større byer.

Derfor synes jeg egentlig, at vi burde stille et ret enkelt spørgsmål langt oftere:

Hvad betyder den her beslutning for dem, der bor uden for de større byer?

Det interessante er, at Danmark faktisk allerede har et værktøj til det.

Det hedder et landdistriktsfilter.

Problemet er bare, at det ikke ser ud til at blive brugt særlig konsekvent.

Danmark har allerede et landdistriktsfilter

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet siger, at lovforslag bør vurderes for regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikterne.

Hvis konsekvenserne vurderes som væsentlige, bør de undersøges nærmere og beskrives i lovforslagets bemærkninger. Hvis ministeriet vurderer, at der ikke er væsentlige konsekvenser, behøver det derimod ikke fremgå af lovforslaget.

Så tanken er faktisk allerede en del af den danske lovgivningsproces.

Men spørgsmålet er, om den fungerer godt nok i praksis.

En evaluering viste, at der i perioden 2017-2020 kun blev skrevet bemærkninger om regionale eller landdistriktsrelaterede konsekvenser i 22 ud af 698 fremsatte lovforslag.

Samtidig viste evalueringen stor forskel på, hvordan ministerierne brugte vurderingerne. Det fik Landdistrikternes Fællesråd til at kritisere brugen af filteret og efterlyse en mere forpligtende model.

Det er selvfølgelig muligt, at langt de fleste af de øvrige lovforslag reelt ikke havde særlige konsekvenser for landdistrikterne.

Men tallet får mig alligevel til at tænke, at vi bør se nærmere på, hvordan systemet fungerer.

Det handler ikke om at give landdistrikterne vetoret

Det er vigtigt for mig at understrege.

Jeg ønsker ikke et system, hvor enhver ændring kan stoppes med argumentet:

”Det bliver lidt sværere ude på landet.”

Nogle gange er centralisering nødvendig.

Nogle tilbud kan ikke ligge alle steder.

Nogle løsninger bliver dyrere, hvis de skal leveres på præcis samme måde overalt.

Det må vi også kunne sige højt.

Men der er forskel på at træffe en beslutning, velvidende hvad konsekvenserne bliver, og på først at opdage konsekvenserne bagefter.

Det er her, jeg synes et landdistriktsfilter giver rigtig god mening.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere formuleret pointen meget præcist: Filteret handler ikke om at stoppe politiske idéer, men om at sikre et bedre beslutningsgrundlag, inden beslutningen træffes.

Det er også sådan, jeg ser det.

Folketinget har allerede diskuteret en stærkere model

I 2023 blev der fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at gøre brugen af landdistriktsfilteret obligatorisk ved ny lovgivning.

Tanken var, at ministerierne skulle redegøre for konsekvenserne for land- og yderområder direkte i bemærkningerne til lovforslagene. Forslaget opnåede ikke flertal.

Jeg er ikke sikker på, at lige præcis den model er den rigtige.

Jeg har generelt ikke noget ønske om at skabe endnu en administrativ øvelse, hvor der skal produceres sider med tekst, bare fordi et felt skal udfyldes.

Men jeg synes, princippet er godt.

Det bør være synligt, at spørgsmålet er blevet stillet.

Og hvis der faktisk er en væsentlig forskel mellem konsekvenserne i byen og på landet, bør den stå tydeligt i beslutningsgrundlaget.

England gør det mere systematisk

I England arbejder regeringen med det, der kaldes rural proofing.

Det betyder kort fortalt, at politiske beslutninger bliver vurderet i forhold til, om de fungerer i landdistrikterne.

Den engelske regering har i sin aktuelle model fra 2025 forpligtet sig til, at politiske beslutninger skal rural proofes. Pointen er blandt andet at undersøge, om afstand, lavere befolkningstæthed eller lokale forhold betyder, at en politik får et andet resultat i landdistrikterne end i byerne.

Det interessante er, at det ikke kun handler om politik, der direkte hedder noget med ”landdistrikter”.

Det kan lige så godt handle om sundhed, transport, uddannelse, digitalisering eller erhverv.

Spørgsmålet bliver:

Virker det, vi beslutter, faktisk også dér?

Det synes jeg er en god måde at vende problemstillingen på.

Finland er måske endnu mere interessant

Finland har lavet en særskilt vejledning til dem, der udarbejder lovgivning, om hvordan konsekvenserne for landdistrikterne skal vurderes.

Den finske regering fremhæver direkte, at landdistrikter fungerer anderledes end byer, blandt andet fordi befolkningen er mere spredt, markederne er mindre, og lokale fællesskaber og den såkaldte tredje sektor ofte spiller en større rolle. Derfor kan den samme lov få forskellige konsekvenser i by og på land.

Den del synes jeg faktisk er særligt vigtig.

For meget af det, der får et mindre lokalsamfund til at fungere, kan ikke nødvendigvis aflæses i et offentligt regneark.

Det er spejderne.

Det er idrætsforeningen.

Det er borgerforeningen.

Det er den lokale købmand.

Det er naboen, som hjælper med noget, der andre steder måske bliver løst af en virksomhed eller en offentlig institution.

Når regler ændres, kan de derfor ramme på måder, der ikke altid er åbenlyse på forhånd.

Samme regel betyder ikke altid samme mulighed

Forestil dig, at en offentlig funktion bliver samlet ét sted.

På papiret har alle stadig adgang.

Men hvis den ene borger får tre kilometer længere, mens en anden får 30 kilometer længere og ingen reel offentlig transport, er konsekvensen ikke den samme.

Det samme gælder digitalisering.

Eller kollektiv trafik.

Eller ændringer i sundhedstilbud.

Eller krav til foreninger.

Eller lovgivning, der rammer små virksomheder.

Reglen kan være fuldstændig ens.

Men virkeligheden er ikke ens.

Samme regel er ikke nødvendigvis det samme som samme mulighed.

Jeg ville gøre modellen enkel

Her synes jeg, vi skal passe på ikke at gøre en god idé til et nyt administrativt monster.

Jeg har ikke brug for en rapport på 40 sider til hvert lovforslag.

Jeg ville hellere have en meget simpel screening.

For eksempel fem spørgsmål:

Hvis svaret er nej hele vejen rundt, fint.

Så skriver man det.

Hvis et eller flere svar er ja, bør konsekvensen undersøges lidt nærmere.

Det behøver ikke være mere kompliceret.

Og hvorfor kun på Christiansborg?

Jeg synes faktisk, princippet er mindst lige så interessant ude i kommunerne og i regionerne.

For rigtig mange af de beslutninger, der har stor betydning for hverdagen i landdistrikterne, bliver ikke truffet på Christiansborg.

De bliver truffet lokalt og regionalt.

Det kan være beslutninger om skoler, kollektiv trafik, borgerservice, pleje, sundhedstilbud, kultur, idrætsfaciliteter, offentlig service og fysisk planlægning.

Her behøver man heller ikke et stort system.

Ved større beslutninger med tydelige geografiske konsekvenser kunne man stille nogle helt enkle spørgsmål:

Det betyder ikke, at beslutningen nødvendigvis skal ændres.

Men så bliver den i det mindste truffet med åbne øjne.

Det vigtigste kommer måske bagefter

Der er også en del af det her, som jeg synes ofte bliver glemt.

Vi er rigtig gode til at lave konsekvensvurderinger før en politisk beslutning.

Men det kunne være mindst lige så interessant at vende tilbage et par år senere og spørge:

Blev konsekvenserne faktisk, som vi troede?

Hvis svaret er nej, har vi lært noget.

Hvis et landdistriktsfilter bare bliver endnu en rubrik, der skal krydses af, er det ikke meget værd.

Hvis det derimod bliver et værktøj, som gør vores beslutninger bedre næste gang, begynder det at give mening.

Vi behøver ikke kopiere England eller Finland

Danmark behøver ikke kopiere nogen af modellerne én til én.

Vi har faktisk allerede fundamentet.

Det, jeg savner, er, at landdistriktsvurderingen bliver mere synlig, mere konsekvent og mere brugbar.

Ikke fordi landdistrikterne skal beskyttes mod enhver forandring.

Men fordi vi bør vide, hvad vores beslutninger betyder i hele landet, inden vi træffer dem.

Måske er spørgsmålet i virkeligheden meget enkelt:

Virker beslutningen også her?

Hvis vi kan svare ordentligt på det, før vi trykker på den grønne knap, er vi allerede kommet et godt stykke.

Kort fortalt