Tastaturkriger eller holdspiller: Hvordan støtter du selv dit lokalområde?

Overalt i Danmark og særligt ude i de mindre bysamfund bæres fundamentet for det lokale liv af frivillige hænder. Hvad enten vi snakker om borgerforeningen, forsamlingshuset, det lokale vandværk eller idrætsforeningen, bliver motoren drevet af mennesker, der lægger et hav af timer i ulønnet arbejde. Dem skal vi alle huske at behandle ordentligt.

Den hårde tone koster dyrt i de små samfund

Når der lokalt bliver truffet nye beslutninger eller afholdt arrangementer, kan bølgerne nogle gange gå højt. Vi ser desværre en stigende tendens over hele landet til, at folk kører en hård og uforsonlig kritik af konkrete tiltag og beslutninger på nettet, hvis man mener noget burde gøres anderledes. Alt for ofte sker det helt uden at skænke en tanke til dem, der rent faktisk står bag arbejdet. Det er utrolig vigtigt at slå koldt vand i blodet og tænke sig om en ekstra gang, inden man tænder for kritikken og taster løs på de sociale medier.

Landsdækkende undersøgelser fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde tegner et tydeligt billede af konsekvenserne. Analyserne viser direkte, at den grove tone på nettet er en af de allerstørste årsager til, at frivillige brænder ud og trækker sig. Den form for digital gabestok skaber lynhurtigt splittelse og kvæler engagementet fuldstændigt. Det er i dag blevet meget svært at finde nye kræfter til foreningslivet, for næsten ingen har lyst til at bruge deres knappe fritid på at agere skydeskive for andre i lokalsamfundet.

Gå konstruktivt til værks

Har man kritikpunkter til en lokal begivenhed eller en bestemt beslutning, bør man gribe det konstruktivt an. Man kan for eksempel række hånden frem og give et nap med til lige præcis det arrangement, man mener kan gøres bedre. Det er også yderst værdifuldt at byde ind med sin egen viden på et administrativt punkt, hvis man tilfældigvis har en særlig indsigt i økonomi, it eller markedsføring. Man behøver slet ikke at binde sig til et fast og årelangt bestyrelsesarbejde for at gøre en mærkbar forskel.

Bestyrelsesmedlemmerne er sjældent eksperter i alting. Netop derfor er det en kæmpe hjælp, når andre udefra byder ind med deres helt specifikke kompetencer. Ønsker man for alvor at sætte retningen for sit lokalområde, er det generalforsamlingen, man skal møde op til. Det er på dette møde, man kan stille sine forslag. Det er ligeledes her, man kan sikre sig den ultimative indflydelse ved selv at stille op til bestyrelsen.

Et bestyrelsesarbejde i forandring

Heldigvis begynder vi at se en tydelig og meget positiv ændring i måden at drive bestyrelsesarbejde på i dag i forhold til for blot et årti siden. Foreningslivet bevæger sig stille og roligt væk fra den gamle og tunge model. I stedet kigger vi ind i en langt mere moderne og fleksibel struktur. I dag tegner en bestyrelse flere steder i langt højere grad de overordnede linjer og får i stedet fordelt utrolig meget hjælp ud til andre, når der skal løftes specifikke opgaver eller holdes store arrangementer.

Denne udvikling er fantastisk. Det betyder nemlig, at man som helt almindelig borger kan byde ind med den form for frivillighed, der er baseret på konkrete opgaver. På den måde hjælper man med lige præcis det, man brænder for, uden at man nødvendigvis skal bære hele det tunge ansvar på sine egne skuldre.

Samtidig frigiver denne arbejdsform helt uvurderlig tid for selve bestyrelsen. Det bliver mærkbart mindre krævende at sidde ved roret, når folkene i spidsen ikke længere selv skal stå for alt i hele fødekæden, lige fra at lægge budgetter og skrive fondsansøgninger til rent faktisk at dække bord, passe baren og vaske op bagefter. Næste gang du møder en person fra den lokale bestyrelse, så giv vedkommende et anerkendende klap på skulderen. Det er nemlig dem, der holder landdistrikterne i gang.

Prøv derefter at stoppe op et øjeblik og spørg dig selv: Hvilken lille opgave brænder du egentlig for, og hvor kan du bedst gøre en positiv forskel, næste gang dit eget lokalsamfund kalder?