Hestene og de lokale foreninger

En hingst til egnens hopper

I 1919 annoncerede Vorning og Omegns Hesteavlsforening i Randers Dagblad. Foreningens hingst stod hos Søren Ottesen i Kvorning. Der var faste tider, hvor man kunne komme med sin hoppe, og medlemmerne betalte mindre end andre.

Hingsten stod altså i Kvorning, selv om foreningen bar Vornings navn. Folk fra flere byer kunne være med.

Hvem skulle passe foreningens hingst?

I september 1922 indkaldte bestyrelsen til møde i Vorning Forsamlingshus. Her kunne interesserede give tilbud på at blive hingstens fodervært.

Foreningen skulle altså ikke blot have en hingst. Nogen skulle også sørge for dens daglige pasning. Forsamlingshuset gav plads til den slags praktiske aftaler mellem landmændene.

En annonce fra september 1924 giver også hingsten et navn: Otting Karmark. Foderværten skulle give tilbud på et års pasning og selv betale udgifterne ved kåring og dyrskue. Den 2. oktober skulle aftalen behandles i Vorning Forsamlingshus.

Hoppekåring i Vorning

I marts 1926 indbød Vorning Hesteavlsforening til hoppekåring i byen den 16. marts klokken ét. Kåringen var en bedømmelse af hopperne til brug i avlen.

Tre sogne forsikrede hestene sammen

Der fandtes også Vorning, Kvorning og Hammershøj Hesteforsikring. Den indkaldte i december 1926 til generalforsamling på Hammershøj Kro.

Hesteavl og hesteforsikring var to forskellige opgaver. Avlen skulle give gode dyr til fremtiden; forsikringen gjaldt den værdi, der allerede stod i stalden. Et tab kunne mærkes på en gård, som var afhængig af hesten i det daglige arbejde.

Heste i arbejdet og i erindringerne

I Fra hestevogn til tankbil i Tjele på langs 2018 fortæller Jette Skive om de hestevogne, der hver morgen kom til Hammershøj Mejeri. Mælkekuskene skulle have både junger og mælk tilbage på vognen, før de kunne køre hjem.

Smeden måtte kunne sko hestene, og sadelmageren holde seletøjet i orden. Foreningerne var en del af den samme hverdag. Følg arbejdet i smedjen eller læs om gårdene omkring Vorning og Hvidding.