Hammershøj Station, posthuset og rutebilerne

Postbilen før toget

Den 1. april 1914 begyndte automobilkørsel på landpostruten mellem Viborg og Hammershøj. Bilen kørte på hverdage, og postbudene i Ørum, Kvorning og Hammershøj fordelte posten videre.

Der var altså motoriseret post på strækningen længe før jernbanen. En bekendtgørelse fra maj 1926 nævner stadig posten med rutebil til Hammershøj.

Stationen i Jernbanegade

Hammershøj Station åbnede med Mariager–Fårup–Viborg Jernbane i 1927. Banen blev indviet den 27. juni, og fra den 1. juli kunne man rejse med de almindelige tog. Stationen lå godt for byen, 10,1 kilometer fra Fårup. Mod Viborg gav banen en direkte forbindelse; i Fårup kunne man skifte til de større tog på statsbanen.

Huset blev tegnet af arkitekt Ulrik Plesner. Han tegnede også stationerne i Sønderbæk, Ørum og Vejrumbro. Hammershøjs stationsbygning er senere ændret, blandt andet i gavlen ud mod vejen. Den lille lave udbygning, som hørte til det oprindelige hus, forsvandt ved ombygningen.

Allerede i februar 1926 omtalte Viborg Stifts Folkeblad planerne for stationerne. Der skulle være bolig på første sal og garager til de fragtbiler, som skulle bringe gods fra oplandet hen til banen. Busgaragen kom senere.

Folkene, der fik stationen til at fungere

Den første ekspeditrice var fru Nørgaard, som tiltrådte den 15. juni 1927, inden togene begyndte at køre. Peder Pedersen Nørgaard blev baneformand fra samme dato. I september 1930 kom Anna M. V. R. Sørensen til som ekspeditrice og A. Sørensen som baneformand.

Anders Riis nævner også Katrine Pedersen, der kom fra Sønderbæk til Hammershøj. Billetsalg, gods og det daglige arbejde med banen var en del af byens arbejdsliv. I 1958 blev de faste togkrydsninger flyttet fra Ørum til Hammershøj. Stationen beholdt sit gamle armsignal helt frem til nedlæggelsen.

Varer til Brugsen, mejeriet og oplandet

Stationen var også et sted, hvor varer kom ind og produkter blev sendt afsted. En opgørelse fra 1938 nævner blandt andre andelsmejeriet, Brugsforeningen, Årup Teglværk, foderstofforretningen og Højvang handelsgartneri. Købmanden og to mindre butikker i Vorning er også med, ligesom lokalforeningerne i Vorning og Hvidding.

Smedene i Hammershøj husker, hvordan nye mejetærskere kom til byen på banevogne. På den måde hørte stationens arbejde også til hverdagen i butikkerne, på værkstederne og ude på gårdene.

Læs om Brugsen · Mejeriets historie · Smedene og maskinerne

Garagen til tre rutebiler

Jens Jensen fra Ulstrup kørte rutebil mod Randers, før banen selv fik busser. I 1933 blev hans rute forlænget til Kvorning, og et billetsamarbejde gjorde det lettere at bruge bus og tog på samme rejse.

Den 1. april 1951 overtog banen ruterne og begyndte selvstændig rutebildrift. Hammershøj fik garage til tre busser. Et foto fra 1951 i Anders Riis’ bog viser en Austin og en ældre Triangel ved garagen. I 2009 skrev han, at garagebygningen stadig var bevaret.

Banens oplysninger til Privatbanekommissionen viser fire busser: to Austin og to Triangel, med plads til mellem 20 og 32 passagerer. De kørte Randers–Hammershøj–Viborg og en siderute gennem Vorning, Hvidding, Nørbæk og Sønderbæk. Midt i 1950’erne havde Hammershøj fire daglige dobbeltture til Randers, mens turene videre til Viborg var færre.

Også gods kom ud på landevejen. Fra 1950 havde banen en fragtrute Hammershøj–Ørum–Viborg. En Peugeot-varevogn kørte desuden pakker og gods ud fra stationerne i Hammershøj og Ørum. Rutebilgaragerne i Hammershøj står særskilt i banens regnskab for 1954.

Det sidste persontog

Lørdag den 29. maj 1965 klokken 20.40 forlod det sidste persontog Viborg. Michael Pedersen fra Mariager førte motorvognen Sm 11. En rejsende beskrev turen i Jernbane-Bladet måneden efter.

Da toget nåede Hammershøj, holdt to nye DSB-rutebiler på stationspladsen. På perronen stod tre tilskuere for at tage afsked; i toget var der ni rejsende tilbage. Beretningens forfatter syntes, busserne tog opmærksomheden fra toget.

Busserne stod altså allerede klar, mens toget gjorde sit sidste ophold. DSB overtog derefter personbefordringen på landevejen mellem Viborg, Hammershøj og Randers. Godstogene fortsatte endnu en tid.

Fra tog til cykelsti

Persontrafikken sluttede den 29. maj 1965, og den almindelige godstrafik ophørte den 31. marts 1966. Den 8. november 1966 kørte et besigtigelsestog hele vejen fra Mariager til Viborg. Derefter begyndte arbejdet med at tage sporene op.

Sporoptagningen startede ved Ørum den 1. december 1966 og gik i begge retninger. Da skinnerne var væk, fik dele af banens linje en ny opgave som sti. På luftfotoet fra 1959 kan man endnu se de skinner, som løb gennem Hammershøj. Følg hele banens historie og de lokale trinbrætter.

Posthuset i den gamle station

Postbetjeningen i Hammershøj er ældre end jernbanen. Byen fik et brevsamlingssted den 24. juni 1857. Det lukkede i 1877, men et nyt åbnede den 1. august 1888. Den 1. august 1927 blev Hammershøj postekspedition.

Posten var en del af stationens arbejde, mens togene endnu kørte. I april 1954 modtog banen 729 kroner fra postvæsenet for postekspeditionen på Hammershøj Station.

Posthuset fortsatte i stationsbygningen efter banens lukning. Nina Dahlmann Olsen skriver i Hardsyssels Årbog 1986, at der dengang var både posthus og bogtrykkeri i huset. Adressen var Jernbanegade 27.

Et af de tidlige billeder viser huset som både jernbanestation og postekspedition. Tjelearkivet daterer det til 1930–31. Se det gamle stationsbillede hos Tjelearkivet.

En arbejdsdag på posthuset

Hans Engberg fortæller i Tjele på langs 2018 om postekspeditionen efter jernbanetiden. Han har blandt andet talt med den tidligere postekspeditør Jørn Pedersen. Kontoret holdt åbent klokken 10–12 og igen 14–17; om lørdagen var der åbent 9–12.

Om formiddagen passede én person kontoret, og om eftermiddagen var de to. Byposten i Hammershøj og Kvorning blev kørt ud på cykel. Ruterne til Vorning, Kvorning land og Hvidding blev betjent med bil. Stationen var stadig et sted, hvorfra det daglige arbejde nåede ud til landsbyerne, selv om der ikke længere kom tog.

Da 8834 Hammershøj blev til 8830 Tjele

I november 1985 tog Post- og Telegrafvæsenet fat på en større omlægning. Der blev fremlagt syv muligheder for, hvordan posten fremover skulle fordeles i Tjele Kommune. Ørum, Hammershøj, Viborg og Hobro havde hver deres plads i diskussionen.

Kommunalbestyrelsen var uenig. Nogle ville samle omdelingen i Ørum, andre bevare den hidtidige ordning eller ændre grænserne mellem postdistrikterne. Kommunen kunne give sin indstilling, men beslutningen lå hos postvæsenet.

Den 29. oktober 1988 blev det nye posthus på Rådhusallé i Ørum indviet. En gammel postdiligence kom kørende med postmester, postekspeditør og borgmester, og Skive Postorkester spillede. Med udgangen af året forsvandt postnumrene 8833 Ørum og 8834 Hammershøj til fordel for 8830 Tjele.

Det betød ikke, at man fra den dag skulle til Ørum for at aflevere al post. Hammershøj beholdt lokal postbetjening. Postbutikken er stadig opført på Jernbanegade 27 i Kraks Vejviser 2003–04.

Et hus med flere liv

Kommunen købte stationen i 1966. Huset har siden rummet posthus, trykkeri, privat bolig og børnehave. I maj 2017 flyttede Hammershøj-spejderne ind, efter at gruppen havde købt det. De kom fra Kæpsmarken, hvor de havde holdt til i femten år.

Spejderne bruger huset og den store grund med de gamle træer til møder og friluftsliv. I stueetagen er der to store mødelokaler og køkken, og på første sal flere mindre rum. Andre bruger også stedet: Dagplejen låner huset, og petanquespillere benytter grunden. Der er desuden kommet en bålhytte til.

Læs om spejdernes historie eller se spejdernes egen beskrivelse af huset.

Banen set fra luften

På luftfotoet fra 1959 ligger banen bag ejendommen på Jernbanegade 18. Skinnerne viser, hvor tæt jernbanen kom på byens huse og haver.