Da Mariane bandt egnen sammen

En bane, der var længe undervejs

Planerne om en jernbane fra Mariager mod Viborg havde været diskuteret længe. I 1919 kom eneretsbevillingerne til de to dele: Mariager–Fårup den 16. august og Viborg–Fårup den 22. december. Selskaberne blev drevet i fællesskab som Mariager–Fårup–Viborg Jernbane, men var fortsat to selskaber.

Anlægsarbejdet begyndte i 1922, men det trak ud. I august 1926 skrev Jyllandsposten, at banen skulle have været åbnet det efterår. På strækningen mellem Viborg og Fårup var man endnu langt fra færdig; arbejdet med at lægge ballast var først lige begyndt. Nu regnede man med indvielse i foråret 1927.

Den 27. juni 1927 kunne banen indvies, og den 1. juli begyndte den almindelige trafik. Banen blev kendt som Mariane. Med den kunne man rejse til Viborg, komme videre fra Fårup eller sende varer til og fra egnen.

Stoppestederne på vores egn

Hammershøj havde en rigtig station med billetsalg og godsekspedition. Kvorning havde et trinbræt med en lille træbygning og et sidespor. Senere kom mindre stoppesteder ved Højgaard og Årupvej til.

Vorning fik ikke sin egen station. Herfra måtte man til en af de nærliggende stationer eller bruge forbindelsen med rutebil. Mads Hansens bus fra Vorning hører derfor også til jernbanehistorien.

Kvorning trinbræt og sidespor

Trinbrættet lå på nordsiden af Kvorning og var med fra åbningen i 1927. I de første år var her en del gods. I 1929–1930 blev der registreret 2.053 tons. Efter krigen blev godstrafikken langt mindre, og sidesporet blev senere forenklet.

I 1963 havde Kvorning omkring fjorten passagerer om dagen. Den lille træbygning gav læ, når man ventede på toget, men var ikke en stationsbygning som den i Hammershøj. Læs om forbindelserne i Kvorning.

Et trinbræt ved Årupvej

Den 21. februar 1950 skrev 29 beboere til banen for at få et stoppested ved Årupvej. Det kunne bruges fra den 21. marts 1951. Ønsket var dog ældre: allerede i oktober 1928 havde en gruppe beboere bedt om et trinbræt her.

Ved Højgaard blev et trinbræt åbnet den 20. august 1936. Begge steder viser, hvordan folk forsøgte at få banen tættere på deres hverdag. Et stoppested kunne spare en tur til stationen, selv om det kun blev brugt af få.

Varerne fyldte også

Mejerier, butikker og landbrugets foreninger sendte varer med banen. I Hammershøjs godsliste fra 1938 finder vi både Brugsforeningen og virksomheder fra oplandet. I Mollerup støttede blandt andre mejeriet, Brugsen og lokalforeningen banen med deres transporter.

For butikkerne og gårdene var toget dermed mere end en mulighed for at rejse. Det var også en forbindelse til leverandører og kunder. Historien om godset fortæller samtidig noget om, hvad der blev fremstillet og handlet på egnen. Se de lokale godskunder og rutebilgaragen ved Hammershøj Station.

De sidste tog

1. 29. maj 1965

   Persontrafikken mellem Fårup og Viborg ophørte.

2. 31. marts 1966

   Den almindelige godstrafik på strækningen sluttede.

3. 8. november 1966

   Et sidste besigtigelsestog kørte Mariager–Viborg og tilbage.

4. 1. december 1966

   Sporoptagningen begyndte ved Ørum.

5. 1967–1968

   De sidste spor forsvandt. En kort rest i landevejen ved Ørum lå til 1968.

Derfor optræder flere slutår i fortællinger om banen. Det afhænger af, om man taler om passagertog, gods eller de sidste skinner. Banens del mellem Mariager og Handest fik senere nyt liv som veteranjernbane.

100 år i 2027

I 2027 er det hundrede år siden, at banen åbnede. På vores egn kan historien følges i stationshuset i Hammershøj, i navne som Jernbanegade og Baneskellet og i den gamle banelinje.

Jeg synes, det er en god anledning til at se nærmere på de små steder: hvor folk ventede på toget, hvilke varer der kom frem, og hvordan busserne tog over. Begynd ved Hammershøj Station.