Fra sogneråd til Tjele Kommune

Kontoret før sammenlægningen

Vorning–Kvorning–Hammershøj fik i 1956 et særskilt kommunekontor i Hammershøj. Indtil da havde en del af kommunens arbejde været knyttet til kæmnerens bolig og mindre kontorforhold.

Jørgen Jacobsen begyndte som kæmner i Vorning i 1950. Hans egen beretning følger de mange forhandlinger, der senere førte til en større kommune.

Sognerådsformanden blev fundet ved lodtrækning

Efter valget i 1966 stod kampen om formandsposten mellem Knud Rasmussen fra Hvidding og brugsuddeler Ingvard Andersen fra Hammershøj. De fik fire stemmer hver, og én stemme var blank. Lodtrækningen faldt ud til Ingvards fordel.

Anders Fogh Rasmussen fortæller om episoden i sin barndomserindring. Faderen Knud sad i sognerådet, og kommunens politik var dermed også en del af livet hjemme på Hviddinglund.

Hvor skulle grænsen gå?

I 1960’erne blev flere forslag undersøgt. Skulle kommunen orientere sig mod egnen mod øst, eller skulle den gå sammen med kommunerne omkring Ørum og Tjele? Amtsgrænsen spillede også ind.

Den 11. april 1969 mødtes repræsentanter i Hammershøj Forsamlingshus. I løbet af året kom aftalen på plads mellem fem kommuner. Forhandlingerne blev ikke kun ført i større byer; Hammershøj lagde også hus til.

Den nye kommune fra 1. april 1970

Tjele Kommune blev dannet den 1. april 1970. Den nye kommunalbestyrelse havde allerede holdt sit konstituerende møde den 24. marts. Niels Pedersen blev borgmester, og Peter Sundstrup viceborgmester.

De gamle kontorer blev ikke tømt på én dag. En del af administrationen fortsatte en tid i de tidligere lokaler, mens det nye rådhus blev gjort klar.

Rådhuset i Ørum

Rådhuset blev taget i brug i oktober 1971 og officielt indviet den 15. december. Det er to forskellige datoer i husets historie.

Det gamle kommunekontor i Hammershøj blev solgt til banken. Det gav en lokal virksomhed plads til at vokse, samtidig med at kommunens administration flyttede til Ørum. Læs bankens historie.

Et bidrag fra Hvidding

Til rådhusets indvielse kom et ryatæppe med tilknytning til Maren Bøttern og Birge Pedersen fra Hvidding. Det var et lokalt bidrag til den nye kommunes hus.

Kommunevåbnet blev godkendt den 29. december 1972. Det forbandt en buk fra Basse-slægtens våben med et ålejern, der henviste til egnens søer, vandløb og fiskeri. Jørgen Jacobsen beskriver arbejdet med tegningerne og godkendelsen.

Vejnavne og brandvæsen

I 1973–1974 fik kommunens veje navne. For mange ejendomme betød det en anden måde at angive adressen på. Det forklarer, hvorfor gamle avisannoncer og erindringer ikke altid har de vejnavne, vi leder efter i dag.

Brandstationen i Vorning blev flyttet til Ørum den 1. november 1999. Kommunens fælles funktioner ændrede altså fortsat placering længe efter sammenlægningen.

Følg brandvæsenets historie fra landsbyernes brandfogeder til stationen i Ørum.

Hammershøj fik kommunens sidste borgmester

Anna Margrethe Kaalund kom til Hammershøj i 1974, hvor hendes mand var læge. Hun var medlem af Tjelelisten og borgmester i årene 2002–2006. I 2007 blev Tjele en del af den nye Viborg Kommune.

Kommunens historie har således både en begyndelse og en afslutning med stærke forbindelser til de tre sogne.

Skolen og fritiden på tværs

Kommunesammenlægningen var kun en del af samarbejdet. Børn og unge mødtes allerede i ungdomsskolen, på fodboldbanerne og til fester. Læs om den fælles skole, ungdomsskolen og vejvæsenet eller fodbold og Trojka.

Sognene voksede forskelligt

I 1787 havde Vorning flest indbyggere af de tre sogne. I løbet af 1900-tallet blev Hammershøj det største. Tjele på tværs bragte i 2010 en oversigt over folketællingerne, som gør udviklingen let at følge.

De nyeste sognerapporter fører historien frem til 1. januar 2026. Da boede der 443 mennesker i Vorning Sogn, 321 i Kvorning Sogn og 1.034 i Hammershøj Sogn. Siden 2006 er Hammershøj dermed vokset, mens Vorning og Kvorning har fået færre indbyggere.

Her tæller vi hele sognet med, også gårdene og bebyggelserne uden for byen.