Placering og landskab

Krattet ligger nord for Hvidding og øst for Tjele Langsø, på en nordvendt, kløftrig skrænt i Skalsådalen – i overgangen mellem Hvidding bymarker og ådalen mod Skals Å og Tjele Å. Det strækker sig hen over den nuværende kommunegrænse mellem Viborg og Randers kommuner.

Skalsådalen hører til det vidt forgrenede dalsystem omkring Gudenåen. Fredninger.dk betegner dalen omkring Skals Å og Tjele Å som Danmarks bredeste tunneldal – formet af smeltevand under sidste istid. Jorden på skrånterne er sandet og mager, men med vid udsigt over engene langs vandløbene.

Gammel egeskov

Fredninger.dk beskriver dele af Hvidding Krat som rester af gammel, naturlig egeskov – naturtypen ”gammel egeskov på sandsletter med sur jordbund”. Den dominerende egeart er stilkeg.

Brug gennem tiden

Krattet blev brugt til hugst, græsning, stævningsdrift og jagt. Stævningsdrift betyder, at træerne med mellemrum blev skåret ned, hvorefter nye skud voksede frem fra stubbene. Ifølge Fredninger.dk blev det meste af krattet stævnet så sent som under Anden Verdenskrig.

Anders Fiil oplyser, at Dronningborg lens regnskaber registrerede, at der i 1629 blev taget 964 ege i krattet – heraf nogle store træer. Det siger noget om, at skoven både blev udnyttet hårdt og alligevel holdt ved lige gennem århundreder.

Krattet blev tidligere kaldt Pigs Lund og Hviddinglund. Pigs Lund skulle ifølge Fiil have navn efter ejerslægten på Nørbækgård.

Slugter, stednavne og gammel skov

Nord for krattet ligger Hvidding Skovagre, hvor Ligvej gik eller går. Marknavne som Lundagre og Baglunden peger på skov, der er forsvundet. Skoven skulle tidligere have strækket sig længere mod vest i retning af Røverstuen og Hørsøk. Sådan gør stednavnene det muligt at ane et landskab, der har ændret sig.

Jagt og Blicher

Hvidding Krat hører til et gammelt herregårds- og jagtmiljø. Anders Fiil oplyser, at lensmand Eske Broch holdt jagt i krattet og nedlagde meget vildt.

Egesommerfuglen og fredningen i 1984

Fredningen i 1984 var især knyttet til sjældne sommerfugle, der lever i det varme, lysåbne egekrat. Egesommerfuglen fandtes tidligere kun på få lokaliteter i Jylland, og Hvidding Krat var dens sidste danske tilholdssted. Da stævningsdriften ophørte, og dele blev tilplantet med rødgran, blev krattet mere skyggefuldt – og for lukket for arten.

Danmarks Naturfredningsforening ønskede fredningen, så man kunne pleje krattet og fastholde den lysåbne egeskov. Der var betydelig modstand fra lodsejerne – ikke mindst fordi mulighederne for rødgranplantning og dræning blev begrænset. Ifølge Fredninger.dk blev der udbetalt cirka 570.000 kroner i erstatning.

Tidslinje

Læs videre