Hvidding Krat

Krattet ved ådalen

Hvidding Krat ligger nord for landsbyen og øst for Tjele Langsø på en kløftrig skrænt i Skalsådalen. Fredningen omfatter 84 hektar og strækker sig over kommunegrænsen mellem Viborg og Randers.

Skoven er en rest af gammel egeskov på sandet jord. Stilkeg er den dominerende træart, men der vokser også birk, røn, bævreasp og tørst. I bunden findes blandt andet bølget bunke, blåtop, kohvede, hvid anemone og ørnebregne.

Skoven blev brugt

Krattet blev brugt til hugst, græsning, stævningsdrift og jagt. Stævningsdrift betyder, at træerne med mellemrum blev skåret ned, hvorefter nye skud voksede frem fra stubbene. Ifølge Fredninger.dk blev det meste af krattet stævnet så sent som under Anden Verdenskrig.

I Vorning Sogn fra 1971 oplyser Anders Carl Fiil, at Dronningborg lens regnskaber registrerede, at der i 1629 blev taget 964 ege i krattet – heraf nogle store træer. Det siger noget om, at skoven både blev udnyttet hårdt og alligevel holdt ved lige gennem århundreder.

Hviddinglund og de gamle navne

Fiil oplyser, at krattet tidligere blev kaldt Pigs Lund og Hviddinglund. Pigs Lund skulle efter Fiils oplysninger have navn efter ejerslægten på Nørbækgård. Hviddinglund møder vi også som navn på gården på Kratvej 7.

Slugterne har deres egne navne: Dosdal, Hødal, Fårdal, Markdal og Tyvesti. Den øverste del af Dosdal kaldes Dosmond. Fiil beskriver gamle hjulspor i slugterne og marknavne som Lundagre og Baglunden, der peger mod skov, som senere forsvandt.

Læs om gården og de andre Hvidding-gårde

Jagten og Blicher

Fiil fortæller, at lensmand Eske Broch holdt jagt i Hvidding Krat. Skoven hørte til et større herregårds- og jagtmiljø.

St. St. Blicher brugte krattet som scene i Brudstykker af en landsbydegns dagbog. Han lader en stor jagt foregå i 1710 med mere end 300 klappere. Det er en scene fra novellen, som viser Blichers brug af den lokale egn.

Fredningen og sommerfuglene

Fredningen i 1984 skulle blandt andet beskytte sjældne sommerfugle, som havde brug for den varme og lysåbne egeskov. Hvidding Krat var egesommerfuglens sidste danske levested. Arten regnes i dag som uddød i Danmark.

Da stævningsdriften ophørte, og dele af arealet blev plantet til med rødgran, blev skoven tættere og mørkere. Plejen af krattet skal hjælpe med at bevare den åbne egeskov.

Fredningen gav modstand blandt lodsejerne, fordi mulighederne for tilplantning og dræning blev begrænset. Fredninger.dk omtaler en samlet erstatning på cirka 570.000 kroner.

Historierne om den større skov

Et lokalt sagn fortæller, at krattet er en rest af en større skov, som brændte under svenskekrigene. Fiil omtaler også en bjælke i Nørbæk Kirke, der efter overleveringen blev fældet i Hvidding Krat.

Sagnene hører sammen med de andre fortællinger om høje, kilder og slugter i sognet. Skoven har samtidig ændret sig gennem mange års hugst, græsning og opdyrkning.

Læs om landskabet og de gamle sagn

En tur i krattet

En afmærket rute fører fra Hvidding gennem den centrale del af det fredede krat. Der er også adgang fra Skovagervej. I 2024 blev afmærkningen fornyet, ruten ændret lidt og informationstavlerne opdateret. Det fortæller kommunen i sit nyhedsbrev om Skalsådalen.

Følg afmærkningen på stedet, når du går tur. Den gamle skov er både et stykke lokalhistorie og et sted, man stadig kan komme ud i.