Forretninger og håndværkere

Lokalhistorie · Vorning Sogn

Forretninger og håndværkere i Vorning Sogn

Forretninger og håndværkere fyldte mere i en lille landsby, end man skulle tro. Men går man kilderne efter, dukker der købmænd, smede, snedkere, skomagere, vævere, skræddere, møllere og en lang række andre fag frem.

1787Vorning: 3 smede, snedker, hjulmand, vævere, skræddere
1801Hvidding: smed, snedker, skrædder, væver, kurvebinder
1938–47to købmænd, værksteder og cykelsmed i Vorning

Fagene, menneskene og funktionerne

På denne side handler det om erhvervene – fagene, menneskene og de funktioner, en landsby skulle have for at fungere. Hvidding er med som sit eget lokalsamfund, ikke som en fodnote til Vorning.

Forretninger og håndværkere før købmandsbutikkerne

Anders Fiils gennemgang af folketællingerne viser, at landbruget godt nok fyldte mest, men langt fra stod alene. Der var brug for mennesker, der kunne arbejde med jern, træ, tekstiler, sko, vogne og mølledrift.

Vorning 1787 og 1801

I 1787 nævnes tre smede, en snedker, en hjulmand, fire vævere, to skræddere og to møllere. I 1801 er der seks vævere, tre mandsskræddere, en spinder, en skoflikker, to smede, en snedker og to møllere.

Hvidding 1801

Hvidding havde sine egne håndværkere – blandt andet smed, snedker, skrædder, væver og kurvebinder. Tekstilarbejde som vævning og spinding fyldte meget i husholdningerne.

Smedejorden i Vorning

Fiil samler en række navne under det, han kalder Smedejorden. Her nævnes blandt andre Jens Rasmussen, Niels Jensen, Niels Christian Hansen og Peder Hartvig Hansen som bysmede. Peder Hartvig Hansen købte smedejorden af bymændene i 1913, og der blev bygget på jorden. Beboelseshuset blev senere solgt til Mads Hansen, som drev vognmandsforretning, mens smedeforretningen fortsatte med nye ejere – i 1946 solgt til Jens Jensen og Otto Trinderup.

Det er et godt eksempel på, hvordan et arbejdssted kunne skifte ejer og alligevel bevare sin funktion gennem mange år.

Købmandshandelen

Købmanden var både butik, forsyning og en del af landsbyens netværk. I matrikelhistorien kan Fiil følge købmandshandel i Vorning tilbage til 1800-tallet, mens erindringerne giver det levende billede af de to butikker i 1930’erne og 1940’erne – den største med korn- og foderstofhandel. Købmandsforretningen i Vorning er stadig i drift i dag og er dermed et synligt bindeled til den tid, hvor langt flere indkøb blev klaret lokalt.

Sparekasse, cykelsmed og frisør

Landsbyen havde også sine serviceerhverv. Vorning og Omegns Sparekasse blev stiftet i 1884. Under besættelsen og i efterkrigstiden var der desuden cykelsmed og lillebilskørsel, og frisør Michael Flarup klippede og barberede – og spillede til baller og fester. Hverdagen omkring butikkerne foldes mere ud på siden om hverdagsliv.

Fag i sognet gennem tiden

Smed, snedker, hjulmand, væver, skrædder, spinder, kurvebinder, skomager/skoflikker, møller, købmand, brødudsalg, cykelsmed, vognmand, frisør og lillebilskørsel. Ikke alle fandtes på samme tid – men tilsammen viser de, hvor meget en lille landsby selv kunne klare.

Tidslinje

1787

Vorning: tre smede, snedker, hjulmand, vævere, skræddere og møllere.

1801

Hvidding med egne håndværkere; Vorning med vævere, skræddere, smede og møllere.

1884

Vorning og Omegns Sparekasse stiftes.

1913

Peder Hartvig Hansen køber Smedejorden af bymændene.

1938–47

To købmænd, værksteder, skomager, cykelsmed og frisør i Vorning.

1946

Smedeforretningen sælges til Jens Jensen og Otto Trinderup.

I dag

Købmandsforretningen i Vorning er stadig i drift.

Læs videre

Kender du en butik eller et værksted?

Har du billeder, navne eller historier om købmænd, smede, håndværkere eller andre erhverv i sognet – så hjælp med at få dem med.

Send en oplysning eller et billede

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke håndværk fandtes i Vorning Sogn?

Kilderne nævner blandt andet smede, snedkere, hjulmænd, vævere, skræddere, spindere, kurvebindere, skomagere og møllere – og senere købmænd, brødudsalg, cykelsmed og frisør.

Er der stadig en købmand i Vorning?

Ja. Købmandsforretningen i Vorning er fortsat i drift og er et synligt bindeled til den tid, hvor de fleste daglige indkøb blev klaret lokalt.

Hvor stammer oplysningerne fra?

Fra Anders Fiils gennemgang af folketællinger og matrikelhistorie, suppleret af erindringen ”Flabbeliv i Vorning” og Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv.

Kilder

  • Anders Fiil: Vorning Sogn (1971) – folketællinger og matrikelhistorie, slægtsbibliotek.dk
  • ”Flabbeliv i Vorning 1938–47” (barndomserindring), tjelearkivet.dk
  • Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv (tjelearkivet.dk)
  • Trap Danmark: Vorning Sogn (trap5.lex.dk)

Se fuld metode og kildeoversigt på kildesiden. Grafikken er egne, skematiske illustrationer.