Ingen børn skal stå udenfor fællesskabet
Alt for mange børn i Viborg Kommune oplever ensomhed og mistrivsel. Det viser både nationale undersøgelser og lokale erfaringer. For mange børn vokser op uden nære venner, uden meningsfulde fritidsaktiviteter og uden oplevelsen af at høre til. Det er ikke bare hjerteskærende – det er en samfundsudfordring, som vi er forpligtet til at tage alvorligt.
Som konservativ tror jeg på, at løsningen findes i fællesskabet – ikke i systemet alene. Vi skal bygge videre på det stærke fundament, vi allerede har: Foreningslivet. Foreningslivet i Viborg er mangfoldigt og engageret. Her finder børn kammeratskab, ansvar og glæde ved at yde en indsats – hvad enten det er til fodbold, spejder, gymnastik, rollespil eller musik.
Men vi må erkende, at mange børn aldrig når derhen. Enten fordi familien ikke kender mulighederne, eller fordi økonomien ikke rækker. Derfor skal Viborg Kommune tage medansvar for at få flere børn ind i foreningsfællesskabet.
Jeg foreslår tre konkrete tiltag:
- En oplysningskampagne i samarbejde med skoler og foreninger, som hjælper familier og børn med at finde fritidstilbud i deres nærområde.
- Udvidelse af kontingentfritagelse og støtte til udstyr, så ingen børn står udenfor på grund af økonomi.
- Styrket samarbejde mellem skoler og foreninger, hvor foreningerne får mulighed for at præsentere sig i undervisningen og fritidsdelen. Det gør det lettere for børnene at tage det første skridt – og lettere for foreningerne at rekruttere nye medlemmer.
Vi ved, at børn, der er en del af et trygt fællesskab, trives bedre. De bliver mere robuste, mere tillidsfulde og bedre i stand til at klare livets op- og nedture. Derfor skal vi styrke adgangen til fællesskaberne – ikke mindst for de børn, som i dag står udenfor.
Og så skal det nævnes, at foreningslivet også rummer en anden mulighed: For nogle unge, der selv har følt sig udenfor, kan det at blive frivillig eller tage en mindre lederrolle i foreningen være en vej til at finde sig selv. Her får man ansvar, bliver set og oplever, at man gør en forskel. Det er ikke en løsning for alle – men for nogle kan det være et vendepunkt. Det kan kommunen med fordel støtte op om i samarbejde med ungdomsskolen og det lokale foreningsliv.
Vi skal ikke opbygge store systemer – vi skal bruge det, vi allerede har, klogt. Foreningslivet er en skattekiste af fællesskab og trivsel. Lad os åbne den for flere børn i Viborg Kommune. Det er det ansvarlige – og det rigtige – at gøre.