Hammershøj Sogn

Hammershøj Kirke

Kirken har fulgt byen gennem århundreder. Bygningen, kirkegården og de gamle anneksgårde fortæller hver deres del af den historie.

Hammershøj Kirke set fra syd i 2006. Våbenhuset har her fået sin lavere form fra ombygningen i 1981.
Hammershøj Kirke set fra syd i 2006. Våbenhuset har her fået sin lavere form fra ombygningen i 1981.Foto: Bococo; Wikimedia Commons. Se originalen · CC BY-SA 3.0
På denne side

Den middelalderlige kirke og senere arbejder

Hammershøj Kirke er bygget af granitkvadre i romansk tid, formentlig omkring år 1200. På nordsiden kan man stadig se den tilmurede dør og små vinduer fra den gamle kirke. Tårnet kom til i senmiddelalderen.

Den halvrunde apsis fra 1881 blev bygget til at ligne en romansk bygningsdel. Den afløste en ældre udbygning mod øst. Våbenhuset kom til i 1882, men blev gjort lavere ved ombygningen i 1981. Derfor er der stor forskel på de gamle bygningsdele og det udseende, restaureringerne har givet dem.

Hammershøj Kirke og kirkegården i 1947.
Hammershøj Kirke og kirkegården i 1947.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen
Hammershøj Kirke set fra nordøst i 2006. De små vinduer og den gamle norddør ses i granitmurene.
Hammershøj Kirke set fra nordøst i 2006. De små vinduer og den gamle norddør ses i granitmurene.Foto: Bococo; Wikimedia Commons. Se originalen · CC BY-SA 3.0

Kirkegården

På kirkegården findes blandt andet mindet om lærerne Jens Johannes Andersen og Kirsten Frederiksen. Riisagers skolehistorie forbinder gravstederne med deres lange virke i byen. Frederiksen arbejdede også med søndagsskole og husflid.

Anneksgården

Præsten for de tre sogne havde en anneksgård i Hammershøj. Riisager har undersøgt dens fæstere og udvikling. Gårdens afgifter var en del af præsteembedets økonomi, og dens historie hører til både kirken og landbruget.

Tre sogne i samme pastorat

Vorning, Kvorning og Hammershøj er knyttet sammen i kirkehistorien. Den længere fortælling om fælles forhold er samlet på siden om historier på tværs af sognene.

Løverne på døbefonten

Døbefonten er fra romansk tid og har løver på siderne. Et af hovederne ligner et menneske. Man ved ikke, hvem ansigtet forestiller, men det er en detalje, man kan kigge efter, når man besøger kirken.

Gaver fra Syforeningen

Hammershøj Syforening betalte restaureringen og bemalingen af altertavlen i 1932. I 1936 skænkede den også en syvarmet lysestage. Så kirkens indretning fortæller også om en af byens foreninger.

Prædikestolen bærer årstallet 1653 og lydhimlen 1664. På lydhimlen står navne på både præster og kirkeværge. De forbinder inventaret med dem, som havde ansvar for kirken dengang.

Læs videre og kilder

Læs videre

Samlet af Morten Christensen. Har du en historie, et billede eller en rettelse? Skriv gerne til mig.