Min indgang til historien

Hvidding skal ikke ende som en fodnote til Vorning. Når man ser nærmere efter, har byen sin helt egen historie: egen kirke engang, egen skole gennem generationer, egne gårde og håndværkere – og krattet, der har givet arbejde, brændsel og senere et naturhistorisk ansvar.

En meget gammel landsby

Endelsen -ing hører til blandt de ældste typer danske stednavne. Hvidding nævnes som ”Huitting” i 1403 og som ”Hviding” i 1451. Anders Fiil vurderede, at navnet sandsynligvis hænger sammen med ordet ”hvid”, men den præcise forklaring er usikker. Det sikre er, at navnet og bebyggelsen har dybe rødder.

Hvidding var tidligere et selvstændigt sogn med egen kirke. Trap Danmark beskriver, at der ved Hvidding skole er fundet grundsten, kalk og grus fra en kirke. Det gør skoleområdet til et af byens mest interessante historiske steder – også fordi Fiil omtaler en jættestue på Hvidding skolelod, matrikel 2a.

Gårdene: fra seks til tolv

Hvidding-gårdene dukker tidligt op i kilderne. De nævnes i Mariager Klosters jordebog i 1528, og i 1647 var de fordelt mellem Dronningborg og Mariager Kloster. Omkring 1651–1662 havde Hvidding seks gårde, og i 1720 var de samlet under Skjern og Gammel Estrup. I 1788 var de seks ældre gårde blevet delt til tolv.

Jorden blev udskiftet i to omgange – indmarken i 1790 og resten i 1798 – og fordelingen gav uenighed om blandt andet engene. Kort efter 1800 blev gårdene gradvist selvejergårde. En brand i 1858 førte til udflytning eller genopførelse af flere gårde.

Mere om gårdene og udskiftningen på siden Gårde, møller og landbrug.

Skolen i næsten 240 år

Allerede i 1724 byggede bymændene en skole på landsbyens fælles jord. Hvidding havde dermed egen skole gennem generationer, og skolen er grundigt beskrevet af Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv. Omkring 1960 beskrev Trap Danmark Hvidding med skole, forsamlingshus, grusgrav og maskinstation – et lille lokalsamfund med mange funktioner.

Læs mere på siden Skolerne.

Fra forsamlingshus til samlingshytte

Hvidding Forsamlingshus blev opført i 1894 og gav i generationer et sted til møder, fester og fælles arrangementer. Søren Byrialsen fra Højgård efterlod ved sin død i 1937 et legat på 11.160 kroner til et nyt forsamlingshus – og et andet på 4.000 kroner, hvis renter skulle gå til børnenes juletræ i byen.

Det gamle forsamlingshus blev revet ned i efteråret 2016 efter flere år, hvor det var svært at finde en bestyrelse. Hvidding Landsbyforening arbejdede derefter for en mindre samlingshytte, og i 2017 var finansieringen på plads med støtte fra Vorning Sparekasses Fond og Elrofonden. Det er et konkret eksempel på, at et lille lokalsamfund godt kan ændre form uden at opgive fællesskabet.

Mere om samlingsstederne på siden Forsamlingshuse og foreningsliv.

Hvidding Krat lige uden for døren

Nord for byen ligger Hvidding Krat – 84 hektar gammelt, lysåbent egekrat, der blev fredet i 1984. Krattet gav gennem århundreder brændsel, græsning og jagt og er i dag et af egnens vigtigste naturområder.

Hvidding gennem tiden: tidslinje

Læs videre