Kvorning Sogn

Landskab og oldtid i Kvorning Sogn

Nørreådalen og bakkerne har præget både færdsel, landbrug og bosættelse. Under jorden findes også historier, der er langt ældre end landsbyerne.

Flarupseje på Kvorning Møllevej 12 i 1959.
Flarupseje på Kvorning Møllevej 12 i 1959.Foto: Aalborg Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen
På denne side

Dalen og de gamle veje

En bronzealdervej på omkring 150 meter har ført over den våde dal mod Tindbæk Hestehave. Ved det laveste sted stod kraftige, tilspidsede egestolper i tørven.

Arkæologerne har også fundet keramik, bronze, hjortetaksøkser og dyreknogler ved vejen. Fundene peger på, at der har været en kult- eller offerplads. Kun en lille del af anlægget er udgravet. Sanne Boddum har skrevet om vejforløbet, og det indgår også i Naturstyrelsens undersøgelse af det nye lavbundsprojekt.

En særlig stenaldergrav

I 1995–1996 blev en stendyngegrav undersøgt ved Kvorning, også omtalt som Årup. Den lå ved Nørreådalen, hvor Vejlebæk møder Nørreå. Graven hører til tragtbægerkulturens sene tid, omkring 3100–2750 f.Kr. De bevarede knogler gjorde fundet vigtigt for forskernes arbejde med at forstå denne gravform.

Kvorning 9a

Viborg Museums udgravninger ved Kvorning 9a har blandt andet afdækket en gravplads fra romersk jernalder. I en kvindegrav fandtes 130 perler af glas og rav. Sådanne fund fortæller om mennesker og forbindelser til omverdenen længe før de navne, vi møder i kirkebøgerne.

Stenen Årup Kirke

I 1809 skrev præsten Jørgen G. Blicher om to opretstående sten ved Årup. De blev kaldt Mark-Mændene og havde ingen indskrift. Den store sten fik siden navnet Årup Kirke.

Knud Erik Riisager følger omtalerne og de lokale sagn. I 1931 blev stenen foreslået som en bautasten. Den tolkning og fortællingen om trolden, der kastede stenen, er to forskellige dele af dens historie.

Peder Sørensen på Årupgård lod senere stenen rejse i cement. Ved arbejdet brækkede et stykke af toppen. Der er altså også en nyere historie om, hvordan folk har taget sig af det gamle minde.

Et nyt kapitel i Nørreådalen

Engene er gennem tiden blevet afvandet med grøfter og dræn til Søbæk og Nørreå. Nu går et stort projekt den anden vej: jorden skal igen blive vådere.

Den 1. juni 2026 fik Naturstyrelsen tilladelse til klima-lavbundsprojektet ved Kvorning. Området er på omkring 507 hektar. Planen er at lukke dræn og grøfter, tage landbrugsjord ud af drift og skabe mere sammenhængende natur. Det bliver endnu et kapitel i ådalens lange historie om jord, vand og menneskers arbejde.

Et solcelleforslag i 2026

Den 15. oktober 2026 sendte Viborg Kommune et forslag om et solcelleområde ved Kvorning i offentlig høring. Forslaget omfatter omkring 62 hektar og indgår i planerne om en energipark ved byen.

Høringen løber til 17. december 2026. Der er tale om et planforslag, så det beskriver en mulig kommende ændring af landskabet. Det er et andet projekt end arbejdet med at gøre engene i Nørreådalen vådere.

Kilder til afsnittet

Viborg Kommune: Høring om planlægning for område til solceller ved Kvorning, 15. oktober 2026

Læs videre og kilder

Læs videre

Samlet af Morten Christensen. Har du en historie, et billede eller en rettelse? Skriv gerne til mig.