Ugeavisen og Hagsholm Tryk

Avisen fra 1948

Hammershøj og Omegns Avis udkom første gang den 1. oktober 1948. Henning Christensen fra Mariager stod bag sammen med Møller Andersen fra landboforeningen. Henry Fogh Jensen på telefoncentralen var lokal meddeler.

Avisen blev lavet i tre udgaver for Hammershøj, Ørum og Fårup. Indholdet var det samme, men navnet øverst blev skiftet. Det samlede oplag var omkring 6.000. Der var et mindre, frivilligt abonnement, som pensionister hjalp med at opkræve.

I 1957 kom der en konkurrent. Jørgen Hagsholm fortæller, at Hammershøj på bare fjorten dage fik to trykkerier og to aviser. Konkurrencen blev dog kortvarig, og det andet blad ophørte.

Inge og Jørgen Hagsholm

Inge og Jørgen Hagsholm kom til Hammershøj som nygifte i 1957 og blev bestyrere af avisen. Året efter købte de den for 26.000 kroner. De boede og arbejdede på Randersvej 29, hvor karetmager Anders Jensen tidligere havde haft sit værksted. Han og hans hustru boede ovenpå. Der blev fyret i kakkelovn.

I 1959 købte familien den tidligere Bundgaard-ejendom på Randersvej 16 for 47.500 kroner. Her havde der været snedkeri, og de gamle maskiner måtte sælges og ryddes ud. I foråret 1960 flyttede trykkeriet ind. Se luftfotos fra Randersvej.

Fra blybogstaver til offset

Den første presse var en Eickhoff fra 1912, som blev betjent med håndkraft og kunne trykke to avissider ad gangen. Med omkring 6.000 eksemplarer og fire sider var der mange ark, som skulle gennem maskinen. Bagefter skulle aviserne foldes.

En brugt foldemaskine lettede arbejdet. Senere fik trykkeriet mulighed for at købe en stor König & Bauer-presse i Aarhus. Den skulle hurtigt væk, men hallen i Hammershøj var endnu ikke bygget. Løsningen blev at støbe gulvet, få de adskilte maskindele kørt hjem og beskytte dem, mens hallen blev bygget op omkring dem. En montør fra Ribe kom og samlede pressen.

I 1969 fik firmaet støtte til at anskaffe offsetudstyr til tryksager. Avisarbejdet forandrede sig også: blybogstaver blev afløst af fotosats, tekster blev klippet og klistret op, og senere kom computerne til. Jørgen Hagsholm beskriver arbejdet i Tjele på langs 2006.

Avisen skiftede navn og størrelse

Efter kommunalreformen kom avisen efterhånden til at hedde Purhus-Tjele Ugeavis. Det Kgl. Biblioteks avisoversigt registrerer navnet fra 1980. Siderne blev mindre og flere: otte små i stedet for fire store.

Det var ikke alle læsere, der syntes, det var en forbedring. Hagsholm husker dem, der savnede at brede den store avis ud over kaffebordet, så flere kunne læse samtidig. Et nyt format kunne altså også ændre en lille vane derhjemme.

Næste generation

Gitte Hagsholm havde allerede arbejdet i familievirksomheden i omkring tyve år, da hun i 1995 overtog den daglige ledelse. Jørgens beretning fra 2006 følger både de tekniske ændringer og arbejdet med at få et lokalt blad færdigt uge efter uge.

Historien fortsætter i Landsbyerne. I 2026 står Gitte stadig som redaktør, og adressen er Randersvej 16. Avisen fortæller om de små byer, deres foreninger og forretninger. Både spejdernes 80-års historie og de nyere Soppefester er kommet med her. Læs historien om Soppefesten.

Annoncerne som lokalhistorie

En annonce kan sætte navn på en butik, som man ellers kun genkender på et gammelt billede. Den kan fortælle, hvilke varer der blev solgt, og hvornår en ny indehaver kom til. Derfor er ugeavisen og Trojka Nyt gode at læse sammen med luftfotos.

Find gamle numre af Trojka Nyt eller gå tilbage til butikker og arbejde.