Hammershøj Sogn

Landskab, mindesteder og oldtid i Hammershøj

Bakker, gårde og mindesteder viser en historie, der rækker ud over butikkerne i bymidten. Navne og fortællinger kan også give en grund til at kigge nærmere på et sted, man ellers passerer.

Randersvej 5 og omgivelserne i Hammershøj i 1947.
Randersvej 5 og omgivelserne i Hammershøj i 1947.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. Se originalen
På denne side

Over og Neder Hammershøj

De gamle betegnelser Over og Neder Hammershøj findes i gård- og matrikelhistorien. Når man arbejder med ældre kort og skøder, er de vigtige, fordi en matrikel hører til et bestemt ejerlav.

Jordens fordeling

Riisagers beskrivelse af udskiftningen i Neder Hammershøj følger de ændringer, der kom, da jorden blev fordelt på nye måder. Gårdenes historie kan derfor ikke forstås alene ud fra de nuværende huse.

Genforeningsstenen

Den 9. juli 1920 ringede kirkeklokken, og skolebørn gik med flag gennem Hammershøj. Om aftenen plantede man et lindetræ på pladsen, hvor bybrønden havde stået, og fortsatte med kaffebord på kroen.

I efteråret blev en stor sten fra købmand Andersens mark bragt til anlægget. Læge Michelsen holdt oplæsning og grammofonkoncert for at samle penge til arbejdet. Efter børnenes juletræ i forsamlingshuset blev stenen overdraget til byen.

I foråret 1949 blev stenen flyttet. Den står nu ved Jernbanegades udmunding i Randersvej. Indskriften er enkel: 1864, Sønderjylland, 1920.

Gravhøje og gamle navne

I Hammershøjs bakker findes spor af både oldtid og nyere tid. Under besættelsen blev den store høj øst for byen brugt som tysk luftobservationspost. Knud Enggaard og Ib Trankjær husker stillingen og barakken tæt ved.

Tingstedet på Årup Mark lå længere mod vest, ved den nuværende rasteplads mellem byerne. Læs om tingstedet i Årup. De forskellige høje og stednavne skal derfor følges hver for sig.

Saksisk Svejts

Frits Højsgaard skrev i 2009 til byportalen om det bakkede område syd for Hammershøj, som børnene kaldte Saksisk Svejts. Han huskede grantræer, hulebyggeri, blåbær og ture ned mod engene. Før krigen blev der også kørt jordbaneløb ved en af bakkerne.

Navnet hører til den lokale erindring om landskabet. Det får bakkerne med i byhistorien ved siden af hovedgaden og husene.

Læs videre og kilder

Læs videre

Samlet af Morten Christensen. Har du en historie, et billede eller en rettelse? Skriv gerne til mig.