Forsamlingshus og foreninger i Hammershøj

Forsamlingshuset

Hammershøj havde forsamlingshus fra 1890. I 1941 blev et nyt hus taget i brug, og lokalerne har været brugt til både fester, møder og undervisning. Luftfotoet viser huset på Randersvej 21 i 1947. Præliminærkurset benyttede også huset i den første tid.

Flygtninge i forsamlingshuset

I 1945 blev Hammershøj Forsamlingshus brugt til indkvartering af tyske flygtninge. Per Vester fortæller i Tjele på tværs fra 2026 om en optælling fra den 11. juni, som er bevaret på lokalarkivet.

Der står 103 personer i optegnelsen, hovedsagelig kvinder og børn. Mange kom fra Preussen. Forsamlingshuset blev for en tid deres hjem, efter at de var flygtet fra krigen.

Borgerforeningen tog fat på byen

Hammershøj Borger- og Håndværkerforening blev stiftet den 31. januar 1922 med dyrlæge Clemann som formand. Foreningen tog sig af både fælles fornøjelser og praktiske opgaver.

Den gik i 1927 i gang med kloakering og stod senere også for gadebelysning. Kommunen overtog kloakopgaven i 1958 og belysningen i 1960. I 1934 tog foreningen de første skridt mod en sportsplads. Den arrangerede også dyrskue, børnenes juletræ og fra 1970 en flagallé.

En lille detalje fra jubilæumsomtalen i 1972 er værd at tage med: I 1925 søgte foreningen om en fartgrænse på 20 kilometer i timen. Politimesteren syntes, det var for stærkt, og satte den til 15. Først i 1936 blev grænsen hævet til 20.

Husflid og afholdssag

Afholdsforeningen Fremtids Håb blev stiftet den 1. maj 1894. Den samlede folk om afholdssagen og om møder og fælles arrangementer.

Lærerinde Kirsten Frederiksen var aktiv i husflidsarbejdet og ledede kurser. Husflidsforeningen gav plads til at lære håndværk og fremstille ting, som kunne bruges hjemme.

Kirsten Frederiksen skrev også bogen Smaasløjd. Den blev omtalt i Brugsforeningsbladet i januar 1943 og gav på 32 sider børn og unge idéer til linoleumssnit, bogbinding og andre ting, de kunne fremstille af enkle materialer. Den lille bog kostede 1 krone og 60 øre.

Syforeningens gaver til kirken

Hammershøj Syforening betalte arbejdet på altertavlen i 1932 og skænkede en syvarmet lysestage i 1936. Se, hvad foreningen gav til kirken.

Pensionister og kortspil

Hammershøj Pensionistforening har rødder i 1952. Whist og andre sociale aktiviteter findes også i de lokale foreningers historie. Her handler fællesskabet lige så meget om at møde andre som om selve aktiviteten.

Dilettant og større forestillinger

Efter en dilettantaften i Hammershøj Forsamlingshus talte Jørgen og Beathe Hagsholm med Asger og Birthe Stevns om at prøve kræfter med en større forestilling. Det blev til Frøken Nitouche i 1982. Lærere, skoleelever og andre fra egnen fandt sammen om roller, orkester, lys og kulisser.

Den første succes blev fulgt af Tjeleegnens Amatørscene. Birge Pedersen fra den gamle skole i Hvidding var scenemester. Til Jul i Nøddebo Præstegård byggede han en kirkeklokke af bølgepap, avispapir og tapetklister. Et plovskær fra smeden gav klokken lyd.

I 1983 spillede holdet Annie get your gun i Tjelehallen og Tinghallen i Viborg. Prøverne foregik i den tomme skole i Nørre Vinge, og gymnaster fra Ørum var med. Senere fulgte blandt andet Folk og røvere i Kardemomme By, Gjenboerne i 1985, Arsenik og gamle kniplinger i 1990 og en ny Frøken Nitouche sammen med Tjele Musikskole i 1992.

Svend, Knud og Valdemar blev spillet i 1994 og blev afslutningen på Amatørscenens historie. Da de sidste penge fra Amatørscenen og musikskolen blev samlet, gik de til et elklaver til Hammershøj Forsamlingshus.

Soppefesten og rundturen

Friluftsbadets åbningsfest i 1969 blev begyndelsen til Soppefesten. Siden kom den våde sok, Ridderlauget og den fælles festuge til. Læs om Soppefesten og folkene bag.

Mestre, lærlinge og udstillinger

Håndværkerforeningen Fremtids Haab var på færde længe før Amtsudstillingen i 1909. I marts 1897 holdt den udstilling og tombola i Hammershøj Forsamlingshus. Den sidste aften sluttede med dans.

Foreningen tog sig også af lærlingenes uddannelse. På generalforsamlingen på Hammershøj Kro i 1925 foreslog man at flytte den tekniske skoles undervisning fra aften til dag. Mestrene skulle så give deres lærlinge fri til skole én dag om ugen i vinterhalvåret. Formanden var murer Kjeldsen fra Kvorning, og smed Kromann fra Hammershøj fremlagde regnskabet. Læs om den store udstilling i 1909.

Arbejdsmændenes fagforening fra 1918

Arbejdsmændenes Fagforening i Hammershøj blev stiftet den 17. februar 1918. Jens Rønning var en af dem, der fik den i gang. Han havde været til søs og boet i Argentina, før han i 1917 vendte tilbage til Hammershøj.

Hans Hulvej fortæller i en beretning fra 1985, at det var svært at samle medlemmer. Flere var bange for at miste deres arbejde. Der skulle ti til at danne foreningen, men kun ni mødte frem – den tiende blev ifølge Hulvej skrevet på alligevel.

Beretningen giver et indblik i, hvor meget der kunne stå på spil for en arbejder, der ønskede at forhandle løn og vilkår sammen med sine kolleger.

Husmænd, vandværk og praktisk samarbejde

Husmandsforeningen, vandværket, foderstofforeningen og læplantningen fortæller om et foreningsliv, der også skulle løse hverdagens praktiske opgaver. Folk gik sammen om vand, varer til landbruget og læ på markerne.

Vandværksbygningen på Nørbækvej er fra 1976. Vandet hentes fra boringer ved værket og ved skolen. Det er et af de steder, man sjældent lægger mærke til i hverdagen, selv om hele byen bruger det.

Politiske foreninger

Venstres Ungdoms Hammershøj-afdeling havde i 1923 tillidsfolk fra alle tre sogne og flere nabobyer. Socialdemokratisk Forening for Vorning, Kvorning og Hammershøj var stiftet i 1918. Læs om foreningerne, grundlovsfesterne og møderne.

Pige- og drengespejderne

Pigerne havde allerede en patrulje under Randers i 1942 og fik egen trop den 1. juli 1946. Lærer Jacob Møgelbjerg oprettede samme år en drengespejdertrop under Det Danske Spejderkorps med to patruljer. Den første spejderfest på kroen i 1947 gav 800 kroner i overskud. Pengene gik til to brugte militærtelte. Året efter holdt drenge- og pigespejderne fest sammen, og pigernes nye fane blev indviet.

Ib Trankjær fortæller om lejre ved Vinge Mølle, kort og kompas og konkurrencer med spejderne fra Randers. I 1953 vandt Hammershøj Mercurløbet.

Pigerne havde i begyndelsen lokale i kælderen under apoteket, mens drengene mødtes i et af skolens klasseværelser. Efter skolens udvidelse i 1953 fik spejderne to lokaler. I dag er drenge og piger samlet i huset på den gamle stationsadresse, Jernbanegade 27.

I maj 2017 rykkede spejderne ind i den gamle station. Ib Trankjær fulgte flytningen i sin beretning samme sommer. I dag har gruppen også familiespejd for børn på tre til seks år sammen med deres voksne. Læs om stationshuset.

Børneklubben Kom Sammen

Hanna og Richard Ammitzbøll begyndte i september 1978 børneklubben Kom Sammen i hjemmet på Tjørnevej. Omkring 40 børn fra 5.–7. klasse kom den første aften. Klubben havde et kristent grundlag med bibeltimer, men der var også spil, hobbyarbejde, løb og sommerlejre. Pensioneret lærerinde frøken Rasmussen blev husket for ludospillene.

Adventsfesten blev holdt i Vorning Forsamlingshus med kaffe, hjemmebagt brød og Luciaoptog. Klubben fortsatte til sommeren 1994. Dens historie hører hjemme i Hammershøj, men fortæller samtidig om forbindelserne til Vorning og Ørum.

Skakspillere i byen

Hammershøj havde også en skakklub. Dens protokol fra 1942–1957 er bevaret på Tjelearkivet.

Badminton i forsamlingshuset

Ib Trankjær husker, hvordan en badmintonbane blev tegnet med kridt på forsamlingshusets gulv. Han og tre andre unge spillede to gange om ugen om vinteren. Efter 1950 kom de også med i en turnering i Randers Amt. Forsamlingshuset var dermed både festlokale, gymnastiksal og badmintonbane.

Idræt, hal og friluftsbad

Hammershøjs sportsplads blev indviet 21. maj 1936. Midtjysk Friluftsbad kom til i 1969, og hallen blev indviet i 1987. Trojka, støtteforeningen og Soppefesten har deres fælles historie her.