Skjellerup Kirke og det gamle tingsted

De ældste dele af Skjellerup Kirke er kor og skib, bygget i romansk tid af tilhuggede kridtsten. Tårnet og våbenhuset kom senere til. Bygningen har ændret sig gennem århundrederne, og de forskellige dele fortæller hver deres stykke af historien.

Karen Nørskov Madsen fortæller i menighedsrådets kirkehæfte fra 2011 om den middelalderlige kirke, indvielseskorsene og de indridsede SATOR-bogstaver. På væggene er der dermed bevaret spor efter mennesker, som brugte kirken for flere hundrede år siden.

Døbefonten har løver hugget i stenen. Over den gamle norddør sidder et vinget timeglas med ordene Memento mori – en påmindelse om, at livet har en ende.

I mange år hørte kirken under Skovsgård. Først i 1921 blev den selvejende. Hans Nielsen Drostrup skænkede prædikestolen i 1671 og dåbsfadet i 1681. Gårdens historie kan altså stadig ses inde i kirken.

Altertavlen har været længere væk, end man måske skulle tro. Den blev taget ned i 1899, lå en tid på loftet og kom til museum i 1931. Ved restaureringen i begyndelsen af 1960’erne vendte den tilbage.

I menighedsrådets kirkehæfte fra 2011 fortæller Karen Nørskov Madsen også om kirkegårdslågen. Byens smed gav den ved sit sølvbryllup i 1935, og hans svend udførte arbejdet. Det er en af de gaver, som kom fra landsbyen selv.

Skjellerup var engang et sted, man kom til for at få en sag afgjort. Herredstinget lå ved kirken. I 1686 blev placeringen beskrevet som omtrent midt i herredet, og året efter besluttede man, at tinget skulle blive dér.

Ved flytningen i 1748 var der ikke noget egentligt tinghus. Retten måtte leje sig ind hos en gårdmand. Den 16. december gav kongen tilladelse til at flytte tinget til Hobro. Dermed mistede Skjellerup en opgave, der havde bragt folk til landsbyen fra et større område.

Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt beskriver forløbet i Trap Danmark. De gamle retssager fortæller, hvordan tingstedet også satte sit præg på hverdagen omkring kirken.

Da retten rykkede indenfor

Aage Brask fortæller i sin bog fra 1952, at retten i november 1686 måtte holdes på Vestergaard i Skjellerup på grund af vintervejret. Gården lå tæt ved tingstedet og kunne give ly, når det var nødvendigt.

Året efter blev beboeren Anne Nielsdatter indstævnet sammen med andre for ulovligt krohold. I marts 1687 betalte de en del af sagens omkostninger og blev opfordret til at søge bevilling. Omkring tingstedet var der altså også mulighed for at købe øl og brændevin.

Rasmus Pedersen var smedesøn fra Skjellerup og blev overhornblæser. Da han døde i 1943, efterlod han et legat, som blandt andet kom skole, bibliotek og kirke til gode. Ved legatets afslutning i 2011 blev kirkehæftet udgivet.