Brugsen og købmanden i Skjellerup

Byens egen brugsforening

Skjellerup Brugsforening blev stiftet i 1902. I modsætning til en privatejet købmandsbutik var en brugsforening ejet af medlemmerne. De valgte bestyrelsen, mens uddeleren stod for den daglige handel.

Butikken blev et kendt holdepunkt i sognet. Da Søren Henriksens enke i 1917 annoncerede en ejendom på Skjellerup Mark til salg i Jyllands-Posten, fremhævede hun de ti minutters gang til brugsforeningen. Ejendommen havde 12 tønder land, og nærheden til indkøb var en af de fordele, en kommende køber skulle lægge mærke til.

I 1932 havde foreningen omkring 140 medlemmer. Sognebogen Danske Byer og Sogne oplyser, at omsætningen året før havde været omtrent 90.000 kroner. Ernst Christensen havde været uddeler siden 1930.

Samvirke annoncerede i september 1952, at Skjellerup Brugsforening kunne fejre 50-årsjubilæum den 14. september.

Da Manna Sørensen kom i bestyrelsen

Den 14. februar 1935 skete der noget nyt på generalforsamlingen: Manna Sørensen blev valgt ind som den første kvinde i bestyrelsen. Brugsforenings-Bladet bragte en lille omtale under overskriften »Kvinderne kommer med«.

Aftenen bød også på et foredrag med lysbilleder. FDBs repræsentant Ebbe Holm fra Støvring fortalte om brugsforeningernes udvikling og fællesforeningens arbejde. Til sidst samledes deltagerne om kaffebordet.

Valget gav anledning til en reaktion i bladets læserbreve i april. En kvindelig læser undrede sig over, at det først nu var blevet en nyhed at vælge en kvinde i Skjellerup. Hun pegede på, at kvinderne stod for en stor del af de daglige indkøb og derfor også burde få større indflydelse i foreningerne.

Små butikker med fælles indkøb

I Samvirke den 5. juni 1951 fortalte E. Christensen fra Skellerup om et samarbejde mellem 10–12 brugsforeninger i Hobro-egnen. De samlede bestillinger og fik varerne hentet i fællesskab. Uddeler M. Nielsen i Sønder Onsild stod for koordineringen.

Der blev blandt andet købt varer fra fabrikken i Viby og eddike fra Randers. Man overvejede også fælles indkøb af kiks. Bag varerne på hylderne lå altså både planlægning, transport og kontakt mellem uddelerne i de små byer.

Marinus Bagger og planerne i Randers

I december 1952 nævnte Samvirke Marinus Bagger som formand for Skellerup Brugsforening ved Hobro. Han var kommet med i et arbejdsudvalg, der skulle undersøge mulighederne for et brugsforeningsvarehus i Randers.

Planen var at ombygge den ejendom, hvor FDB Magasinet allerede lå. Udvalget talte også C. Høilund fra Allingåbro, forretningsfører Nielsen fra Arbejderforeningen i Randers og uddeler A. Madsen fra Hvornum. Skjellerups formand deltog dermed i et samarbejde, der rakte ud over den daglige handel i landsbyen.

Fra Marinen til disken

En slægtsbog om Laurs Nielsen Røddiks efterkommere fortæller om Halvor Erling Daugaard. Efter sin hjemsendelse fra Marinen i september 1953 fik han arbejde i brugsforeningen i Skellerup ved Hobro. Han blev til maj 1954 og fortsatte derefter i Hostruphuse Brugsforening.

Daugaard var allerede udlært i brugsfaget, da han kom til Skjellerup.

Uddeleren fik et større hverv

I 1960 blev E. Christensen valgt til FDBs repræsentantskab i 5. kreds efter C. Højlund fra Allingåbro. Samvirkes referat fra juli bragte også et portræt af den nyvalgte uddeler. Portrættet kan ses på bladets side 13.

Året efter fik gårdejer P. Vognsen Bertelsen fra Skellerup ved Hobro FDBs jubilæumslegat. Han var en af 19 modtagere, som i maj skulle på studierejse til Sverige for at besøge den svenske brugsbevægelse.

Hvordan ville det gå med Kvickly som nabo?

Da Kvickly åbnede i Hobro i 1972, var det nærliggende at spørge, hvad en stor butik ville betyde for de mindre brugser i omegnen. FDB-folk tog på besøg i Hobro og de omkringliggende butikker, og Samvirke fortalte om turen i september 1973.

Uddeler Anker Nielsen kunne fortælle, at omsætningen i Skjellerup var steget 18 procent i første halvår af 1973. Trods den nye Kvickly havde Brugsen altså fremgang målt i kroner. Samvirkes tal fortæller ikke, om butikken også havde fået flere kunder.

På Sylvest Jensens luftfoto fra 1975 står BRUGSEN endnu på facaden. Men samme års telefonbog viser, at et nyt navn var kommet til: Poul Bonde.

Da Brugsen blev til købmand

Handelen fortsatte, efter at brugsforeningen forsvandt fra telefonbogen. I udgaven fra 1974 står Skjellerup Brugsforening med nummer 55 50 11. Året efter har både købmand Poul Bonde og Frikøb Marked overtaget pladsen med det samme telefonnummer.

Det peger på, at skiftet fra Brugs til købmand skete omkring 1974–1975. Den præcise overtagelsesdato er endnu ikke fundet. Telefonbøgerne gør dog forbindelsen tydelig: Poul Bonde beholder nummeret, og i 1986 står han udtrykkeligt som købmand på Mariagervej 103.

Butikken kan følges i telefonkatalogerne fra 1975, 1976, 1980 og 1986. Brugsens ophør var altså ikke afslutningen på dagligvarehandelen i huset.

Poul Bondes Minimarked og mortensanden

I Hobro Avis den 30. oktober 1985 møder vi butikken igen, denne gang som Minimarked ved købmand Poul Bonde. Den stod som annoncesponsor for et bankospil i Vester Tørslev Forsamlingshus den 5. november. Overskriften lokkede med: »Hent Mortensanden i Vester Tørslev«.

Den lille annonce fortæller også om købmandens forbindelse til livet i nabobyerne. Den er bevaret i Erik Høvrings artikel om bankospil i årbogen Folk og Kultur fra 1986. På samme side står en anden annonce for andespil i Skellerup Forsamlingshus den 4. november, med ænder på pladen og kyllinger på rækken.

Købmanden efter Poul Bonde

Ifølge en lokal erindring overtog en anden købmand butikken efter Poul Bonde og drev den videre i dens sidste år. Navnet og den præcise lukkedato er endnu ikke fundet.

Senere kom antikforretningen

Mariagervej 103 blev siden kendt for Henning Nielsens antik- og genbrugsforretning. Den findes under navnene Nielsen’s Antik & Gammelt og Nielsens Antik & Genbrug v/Henning Nielsen.

I telefonbogen fra 2001 står Nielsens Antik og Genbrug ved Henning Nielsen på Mariagervej 103. Forretningen er også med i 2004, med samme adresse og telefonnummer. I virksomhedens registerhistorik ligger skiftet til handel med brugte varer den 1. januar 2000.

Det passer med, at antik kom til omkring årtusindskiftet. Navnet Antik & Gammelt ses stadig i vinduet på et gadefoto fra juni 2024.

Et minde om købmanden

Hans Erik Olsen fortæller i Blindehistorisk Selskabs nyhedsbrev fra maj 2021 om ferier med sine forældre og vennerne Arne og Bente Krogh på feriehjemmet i Hobro. I godt vejr gik en flok til købmanden i Skellerup. De voksne fik en øl i købmandshaven, mens børnene fik is eller sodavand.

Olsen nævner ikke købmandens navn eller årstallet. Besøget kan derfor ikke dateres til en bestemt indehavers tid.

Navne omkring Brugsen

Årene nedenfor er de tidspunkter, hvor personerne optræder i kilderne. De er ikke en fuldstændig liste over deres ansættelser eller bestyrelsesperioder.

• Ernst Christensen Fra 1930Uddeler fra 1930. E. Christensen omtales i indkøbssamarbejdet i 1951 og ved valget til FDBs repræsentantskab i 1960.
• Manna Sørensen 14. februar 1935Valgt som den første kvinde i Brugsens bestyrelse.
• Marinus Bagger 1952Formand. Deltog i udvalget om et muligt fælles varehus i Randers.
• Halvor Erling Daugaard 1953–1954Ansat efter september 1953 og frem til maj 1954.
• P. Vognsen Bertelsen 1961Gårdejer fra Skellerup ved Hobro; modtager af FDBs jubilæumslegat. Ikke omtalt som uddeler.
• Anker Nielsen 1973Uddeler i Skjellerup ved Samvirkes besøg.
• Poul Bonde 1975, 1976, 1980 og 1986Købmand i telefonkatalogerne. Frikøb Marked står med samme nummer i 1975 og 1976; en annonce fra 1985 kalder butikken Minimarked. Adressen Mariagervej 103 fremgår i 1986.
• Købmanden efter Poul Bonde Lokal oplysningEn senere indehaver drev ifølge en lokal erindring butikken i dens sidste år. Navnet og de præcise år mangler.
• Henning Nielsen 2001 og 2004Nielsens Antik og Genbrug på Mariagervej 103 i telefonbøgerne. Registerhistorikken viser en brancheændring til brugte varer i 2000.

Brugsen og byen gennem tiden

På billedet fra 1975 ses Brugsen med navnet på facaden. De øvrige fotos viser gaden, nabohusene og landsbyen gennem tiden. Åbn billederne i stort format for at se detaljerne.

1956

Et overblik over landsbyen, mens handel og landbrug lå tæt sammen.

1991

Dette farvefoto flytter blikket til den anden side af vejen og husene i nabolaget.

2003

Et lodfoto samler den gamle landsby, de nyere huse og gårdenes større bygninger i ét billede.