Skjellerup Sogn ved Hobro

Landskab og mindesteder i Skjellerup Sogn

Nogle spor i landskabet er tusinder af år gamle. Andre fortæller om Genforeningen eller om en stor sten, der blev flyttet fra Skjellerup til Hohøj ved Mariager.

På denne side

Minder i landskabet

Ved Anneksgården på Mariagervej 76 står en genforeningssten, rejst i 1920. Grænseforeningen fortæller om Anders Nielsens tilknytning til Sønderjylland og om ønsket om at markere Genforeningen hjemme i Skjellerup.

Anneksgården på Mariagervej 76 i 1949. Genforeningsstenen står i den private have; dette luftfoto viser ejendommen, ikke selve stenen i nærbillede.
Anneksgården på Mariagervej 76 i 1949. Genforeningsstenen står i den private have; dette luftfoto viser ejendommen, ikke selve stenen i nærbillede.Sylvest Jensen Luftfoto, 1949. Det Kgl. Bibliotek. Se original og registrering ↗

Genforeningsstenen står i en privat have uden offentlig adgang.

Stenen, der kom til Hohøj

Lokalarkivet i Mariager fortæller om endnu en sten med forbindelse til Skjellerup. Blicherstenen ved Hohøj skal oprindeligt have ligget i Markdalen og været kendt som Tyvestenen. Ifølge Ingemann Nielsens familieberetning tog det to dage at flytte den. Hans far og bedstefar havde været med til arbejdet.

Til navnet Tyvestenen hører et gammelt sagn om en stjålen vædder og en tyv, som blev fanget i dyrets reb. Sagnet må holdes adskilt fra familiens beretning om selve flytningen til Hohøj.

De ældste spor

Alshøj, Grønhøj og højene omkring Andrup og Gettrup fortæller om tiden længe før landsbyerne optræder i de skriftlige kilder. Trap opregner både bevarede høje og høje, som siden er forsvundet.

Kilder til afsnittet

Grænseforeningen: Genforeningsstenen i Skjellerup · Trap Danmark, 5. udgave: Skjellerup Sogn · Lokalarkivet Mariager: Hohøj og omgivelserne, M38.

Ørnedalen, Skovdal og de gamle kilder

To gamle kildenavne er bevaret i Traps beskrivelse af Skjellerup Sogn: Denelkjell i Ørnedalen og Birgittes kilde ved Skovdal, begge sydvest for kirken. De omtales som helligkilder – steder, hvor vandet blev tillagt en særlig betydning.

Navnene føjer en anden historie til bakkerne og skovene end gårdenes dyrkning af jorden. De minder om, at enkelte steder i landskabet også kunne knyttes til tro og overleveringer. Traps beskrivelse er ikke en nutidig rutebeskrivelse, så kilderne er her omtalt med de gamle stednavne.

Læs om Skovsgård, skovene og de øvrige områder.

Kilder til afsnittet

Trap Danmark: Skjellerup Sogn.

Læs videre i Skjellerup

Samlet af Morten Christensen. Har du en historie, et billede eller en rettelse? Skriv gerne til mig.