Gårde og møller i Kvorning Sogn

Kvorning vandmølle – Kvorning Møllevej 23

Kvorning vandmølle er omtalt i 1608. Den lå på Kvorning Møllevej 23.

Sommeren 1919 gav et voldsomt regnvejr oversvømmelse ved møllen. Et postkort i Anna Marie Lebech-Sørensens fortælling viser vandet omkring bygningerne.

I 1930 kom en turbine til. Det gamle vand kunne nu også bruges til at fremstille elektricitet. Der blev bygget nyt stuehus i 1950, og elproduktionen fortsatte ind i 1960’erne. Se luftfotos fra Kvorning Møllevej.

Årup vindmølle – Viborgvej 60

Den første vindmølle på stedet blev opført mellem 1880 og 1888 og brændte i 1910. I 1911 kom en mølle fra Silkeborg til Årup. Den ses på luftfotoet fra 1947.

Niels Thisted overtog møllen i 1916. En petroleumsmotor på elleve hestekræfter kunne hjælpe, når vinden ikke slog til. Til ejendommen hørte også et mindre landbrug.

Mølledriften sluttede i midten af 1940’erne, og møllens brandforsikring blev ophævet i 1949. Senere fik stedet gartneri og andre anvendelser. Se luftfotos fra Viborgvej 60.

Anneksgården og Verner-familien

Kvorning Anneksgård skaffede indtægter til præsten i Vorning. Gunnar Kjærhauges oversigt forbinder den gamle matrikel 2a med Nymarksvej 6. Knud Erik Riisager følger fæsterne gennem præsternes indberetninger og kirkebøger.

Verner-navnet går igen gennem flere generationer. Da den sidste enke døde i 1856, solgte pastor Jens Blicher gården for 4.800 rigsdaler. Køberen skulle desuden betale en årlig bygydelse, og præsten beholdt en ret til staldplads for to heste.

Ved udskiftningen havde gården fået jord både mod Vinge og sydpå ved engene. Se luftfotos fra Nymarksvej 6.

Jorden bliver fordelt

Den 23. juli 1789 mødtes man om udskiftningen af Kvorning. Landsbyens jord skulle fordeles, så de enkelte gårde kunne få mere samlede lodder. I folketællingen fra 1787 var der 26 familier, tolv gårde og ti huse i byen.

Louringgaard og Dronninghøjgaard flyttede ud. De øvrige gårde og husmænd skulle hjælpe med flytningen. En gård skulle stille med både dage med forspand og dage med folk; husmændenes bidrag var arbejdsdage. Det var en stor forandring, som landsbyen måtte gennemføre sammen.

Flarupseje

Fotografiet fra 1959 viser Flarupseje på Kvorning Møllevej 12. Gården står her med sine udlænger og marker. Se flere ejendomme og fotoår i adresseoversigten.

Louringgaard på Kvorning Møllevej 18

Louringgaard var en af de gårde, der flyttede ud ved udskiftningen. I 1789-oversigten står Christen Louring som fæster af matrikel 13a under Tjele. Gunnar Kjærhauge forbinder den med Kvorning Møllevej 18.

Gården blev den sidste i Kvorning, der endnu hørte under Tjele. I 1851 blev den købt til selveje af Søren Andersen. Senere møder vi blandt andet familien Høegh og Arthur og Johanne Christensen. Se luftfotos fra Kvorning Møllevej.

Fra fæsternes navne til en adresse

Gunnar Kjærhauge har sat senere adresser ved gårdene i sin gennemgang af udskiftningen. Her er nogle af forbindelserne. Navnene og matrikelnumrene hører til 1789; vejnavnene er tilføjet i artiklen fra 1997. Klik på de adresser, der også findes i luftfotooversigten.

To gårde ved Årup

Årupgård og Grandalsgård blev begge fotograferet i 1947. De ligger på henholdsvis Årupgårde 1 og 3. Her kan man se gårdenes længer, haver og de veje, som bandt dem sammen med markerne.

Kvorninggård på Årupvej 16

Kvorninggård er den gamle matrikel 11a. Ved udskiftningen i 1789 var Peder Nielsen fæster her. I la Cours Danske Gaarde møder vi senere Just Pedersen Høegh, der overtog gården i 1895 efter sin far Jens Pedersen Høegh.

Just fik bygningerne fornyet. Gården havde eget vandanlæg med vindmotor og elektrisk lys fra en dynamo, som blev drevet af petroleum. Et batteri lagrede strømmen.

På luftfotos fra 1947 og 1974 ses den samme firlængede gård ved Årupvej. Gårdspladsen, stuehuset og haven gør det let at genkende stedet, selv om markerne og omgivelserne har ændret sig.

Se flere luftfotos af Kvorninggård.